Annonce
Esbjerg

Smitten falder i to coronapressede kommuner - men i tredje stiger smitten markant

Covid-19 fortsætter med at stige i flere kommuner og på landsplan. Foto: Mette Mørk
Coronasmitten er stigende i seks syd- og sønderjyske kommuner. Også på landsplan ses det stigende smittetryk på den seneste statistik fra Statens Serum Institut.

Corona: Coronasmitten breder sig med tiltagende hast i seks kommuner i Syd - og Sønderjylland. En af dem er Fanø, der efter en lang periode uden corona nu har fået en enkelt smittet.

Derudover er smitten taget til i Varde, Vejen, Kolding, Haderslev og Sønderborg. Særligt er smitten på fremmarch i Vejen, hvor der i løbet af det seneste døgn er fundet ti flere tilfælde af covid-19, end der torsdag blev fundet i kommunen. Dermed har Vejen Kommune 194,5 smittede for hver 100.000 indbyggere. Det gør Vejen Kommune til det sted i landsdelen, der har det andethøjeste smittetryk.

Kommunen er kun overgået af Billund, der har 263 smittede pr. 100.000 indbyggere og derved har landets højeste smittetryk. På trods af den noget ærgerlige førsteplads, så kan Billund glæde sig over, at de fredag har tre færre smittede end torsdag.

Annonce

Også Esbjerg, der har landsdelens tredjehøjeste smittetryk, er der fredag færre smittede end døgnet forinden. Her har 162 fået konstateret covid-19.

Andre kommuner end Esbjerg kan også gå på weekend med færre ny smittetilfælde. Det gælder Aabenraa, Tønder og Billund.

Flere er døde

Samtidig er status på smittetrykkene i Syd- og Sønderjylland samlet set, at fem ud af ti kommuner nu ligger under den kritiske grænse på 30 smittede pr. 100.000 indbyggere, som myndighederne har sat op.

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der torsdag den 6. maj var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 34 (30) - det svarer til 68 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 162 (167) - det svarer til 140 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 1 (0) - det svarer til 29 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 70 (73) - det svarer til 263 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 83 (73) - det svarer til 194,5 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 24 (20) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 28 (25) - det svarer til 50 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 8 (9) - det svarer til 21 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 17 (24) - det svarer til 29 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 9 (6) - det svarer til 12 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Set på landsplan er 1023 danskere blevet testet positive med coronavirus i løbet af det seneste døgn. 157 er indlagt på de danske sygehuse med sygedommen, hvoraf 26 af indlæggelserne er ny. Samtidig er to døde med smitten, hvilket er en mere end i torsdags.

Til gengæld er 13,6 procent af danskerne nu vaccineret med første stik af coronavaccinen, og nøjagtig hver fjerde har påbegyndt vaccinationen. Dog skal der tages højde for, at det nyeste vaccinetal grundet tekniske problemer hos Statens Serum Institut dækker over 48 timer, hvor det normalt dækker 24 timer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce