Annonce
Nordtyskland

Smitten i Flensborg falder kraftigt

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

FLENSBORG: Flensborg Kommune er hastigt på vej i den rigtige retning, når det handler om smittespredning under coronaepidemien. Onsdag aften var der blot fundet 13 nye tilfælde på et døgn mod 165,2 tirsdag. Byen bevæger sig dermed stadig længere bort fra faregrænsen på 200 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere på syv døgn, hvor der skal indøres dramatiske forholdsregler med afspærring af tæt befærdede områder og eventuelt også forbud mod at bevæge sig mere end 15 kilometer bort fra hjemadressen.

Aktuelt er dette såkaldte incidenstal på 138,6.

Også i resten af grænselandet er smittespredningen forholdsvis moderat. I Slesvig-Flensborg Amt er 23 nye testet positive på et døgn, i Nordfrisland 19 og i Rendsburg-Eckernförde Amt 12.

I Kiel er der 23 nye smittede på 24 timer, oplyser delstatens regering onsdag aften.

I alt er der opdaget 509 nye personer med coronavirus i forbundslandet.

Længere mod syd i Slesvig-Holsten er situationen fortsat særdeles kritisk. Yderligere 92 nye er smittet i Lübeck, mens der er 99 i Segeberg Amt syd for Neumünster og 86 i Pinneberg lige nord for Hamborg.

21 smittede har mistet livet siden tirsdag aften. Fire smittede er gået bort i Nordfrisland. Både i Flensborg Kommune og Rendsburg-Eckernförde Amt har der været et enkelt dødsfald, mens der ikke er meldinger om døde i Slesvig-Flensborg Amt.

Kiel har registreret to dødsfald.

Efterhånden har der været konstateret 35.024 tilfælde af smitte i delstaten, hvor der har været 815 coronarelaterede dødsfald.

Aktuelt er incidensen i Slesvig-Holsten på 93,6 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af syv dage. Det er en lille stigning i forhold til tirsdag aften, hvor værdien var 92,5.

For øjeblikket er 499 smittede indlagt. 81 er i intensiv behandling, mens 45 har brug for hjælp til at trække vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce