Annonce
Sydjylland

Smitten kommer snigende: Flere mindre udbrud i en række kommuner

Det seneste døgns smittetal afslører mindre smitteudbrud flere steder, anført af Kolding der stadig har landets højeste incidenstal. Foto: Morten Stricker
Coronaen breder sig i det små i flere kommuner, imens et par områder kan glæde sig over mindre smitte. Kolding kæmper fortsat med større smittestigninger.
Annonce

Covid-19: Flere kommuner kæmper lige nu med en række mindre udbrud, der får antallet af coronasmittede til at stige. Det sker på samme tid, som myndighederne har meldt ud, at kontakttallet er steget i løbet af den seneste uge.

Størstedelen af de syd - og sønderjyske kommuner oplever mindre stigninger i antallet af coronasmittede. Det gælder Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Aabenraa og Billund. I flere af kommunerne er antallet af smittede blot steget med to-tre tilfælde. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Den største stigning af coronatilfælde ser man i Kolding, der i løbet af det seneste døgn har fået konstateret 24 nye tilfælde af covid-19. Det betyder, at Kolding de seneste syv dage har haft 324,8 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket giver dem den højeste incidens i hele Danmark.

Kun i Haderslev og Sønderborg falder antallet af coronasmittede en smule, imens smittetallet for Vejen ikke har rykket sig.

Annonce

Kontakttallet stiger

Også på landsplan ses der stigninger. Kontakttallet, som tirsdag blev offentliggjort af myndighederne, er steget til 1,1. Det betyder, at kontakttallet på en uge er steget med 0,2. Den britiske variant af coronavirus, B117, er også fortsat i vækst, og det giver et kontakttal for hele landet på 1,2, hvis man ser på varianten alene.

I hele Danmark er der tirsdag fundet 529 tilfælde af covid-19 ud fra 107.117 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,49. Det er 79 flere tilfælde end mandag. Derudover er 26 mennesker siden mandag blevet indlagt med sygdommen, mens samlet er der nu syv færre indlagte coronapatienter. Samlet set ligger 48 på intensiv. Ingen er dog døde med covid-19 det seneste døgn, viser opgørelsen fra Statens Serum Institut.

5,9 procent af borgerne i Region Syddanmark har påbegyndt deres vaccination, og 3,1 procent er færdigvaccinerede. Samlet set har 5,7 procent af befolkningen fået deres første coronavaccine, og 3 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

Smittetal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dag (I parentes er tallene for, hvor mange der mandag den 23. februar var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 22 (21) - det svarer til 44,1 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 23 (21) - det svarer til 19,9 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 2 (0) - det svarer til 57,4 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 11 (7) - det svarer til 41,4 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 13 (13) - det svarer til 30,5 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 302 (278) - det svarer til 324,8 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 30 (32) - det svarer til 54,0 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 13 (12) - det svarer til 34,8 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 83 (80) - det svarer til 141,5 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 23 (24) - det svarer til 31,0 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce