Annonce
Sydjylland

Smitten stiger et sted markant - en kommune holder sig corona-fri

Coronaen markerer sig med enkelte markante udbrud i nogle kommuner, hvorimod andre kommuner oplever faldende smitte. Foto: Mette Mørk
Et mærkbart udbrud præger dagens smittetal, imens et sted fortsat går fri af corona.

Covid-19: De seneste tal fra Statens Serum Institut afslører, at coronasmitten har taget til i styrke i flere af de syd- og sønderjyske kommuner.

Det gælder særligt i Esbjerg, der har fået 16 nye smittetilfælde. Det bringer kommunen op på 56 smittede, hvilket svarer til, at der for hver 100.000 indbyggere er 48,5 coronasmittede. En anden kommune, som lige nu oplever stigende smitte, er Varde, der torsdag kunne konstatere fem nye tilfælde fra onsdag til torsdag. Det betyder, at Varde, som nu har 30 smittede pr. 100.000 indbyggere, torsdag ligger på myndighedernes kritiske grænse. Haderslev og Billund kan også konstatere flere coronatilfælde, end de kunne onsdag.

Fanø holder sig som den eneste kommune helt corona-fri. I en række andre kommuner kan borgerne glæde sig over, at smitten taber terræn. Det gælder Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Kolding.

Annonce

Fire er døde

Ser man på hele landet, så er fire mennesker siden onsdag døde med coronavirus. Derudover er 25 nye patienter blevet indlagt med sygdommen. Det betyder helt konkret, at der nu ligger 217 coronapatienter i de danske hospitalssenge.

Samtidig er 520 mennesker på landsplan testet positive med covid-19. Det er 54 færre end i onsdags. Tallet for torsdag er baseret på 154.698 prøver og giver en positivprocent på 0,34.

Samlet set har 213.318 borgere til dags dato modtaget beskeden om, at de er smittet med coronavirus som følge af myndighedernes teststrategi.

Annonce

Region Syd ligger over gennemsnittet

Til gengæld har knap en halv million danskere modtaget deres første vaccinedosis, og 188.169 er færdigvaccinerede. Det vil sige, at 8,2 procent af danskerne har påbegyndt vaccinationen, og 3,2 procent har fået anden dosis.

Som det ser ud nu, kan Region Syddanmark bryste sig af at ligge en smule over landsgennemsnittet, når det kommer til antallet af vaccinationer. 8,5 procent af regionens borgere har påbegyndt vaccineprogrammet, og 3,3 procent har modtage andet stik. Kun Region Nordjylland er en anelse længere end Region Syddanmark i forhold til at vaccinere befolkningen.

Smittetal torsdag den 4. marts

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dag (I parentes er tallene for, hvor mange der onsdag den 3. marts var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 15 (10) - det svarer til 30 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 56 (40) - det svarer til 48,5 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 10 (8) - det svarer til 38 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 11 (11) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 173 (174) - det svarer til 186 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 20 (18) - det svarer til 36 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 9 (11) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 27 (34) - det svarer til 46 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 10 (11) - det svarer til 13,5 smittede per 100.000 indbyggere

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce