Annonce
Regionalt

Smitten stiger i syv ud af ti kommuner i landsdelen: Nu er Tønder også over bekymrende grænse

Antallet af nye smittetilfælder stiger i syv ud af ti af landsdelens kommuner fra tirsdag til onsdag. I Esbjerg Kommune er antallet af nye smittede dog faldet betragteligt det seneste døgn. Foto: Mette Mørk
Smittetallene er det seneste døgn steget i syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner. Det gælder blandt andet i Tønder, som nu har bevæget sig over bekymringsgrænsen. Den stigende smitte lægger pres på landets testcentre. I Aabenraa skal du nu vente en uge for at få en tid til en coronatest, hvis du ikke har symptomer.
Annonce

Status: For anden gang siden coronavirus kom til Danmark i vinter, er over 500 personer testet positive på et døgn.

Fra tirsdag til onsdag er der på landsplan konstateret 558 nye smittetilfælde. Det er en markant stigning på 82 flere tilfælde end tirsdag og kun set værre den 19. september, hvor det rekordhøje tal lød på 589 nye smittetilfælde.

Den negative tendens fortsætter også i syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner, viser onsdagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Særligt i Sønderborg er antallet af nye smittede steget. Her er der onsdag konstateret 13 nye smittetilfælde de seneste syv dage mod otte tirsdag, hvorved kommunen er faretruende tæt på at ende på myndighedernes bekymringsliste. Det kræver 20 smittede pr. 100.000 indbyggere, og i Sønderborg er tallet nu 18.

Smittetal onsdag den 23. september

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er tirsdagens tal)

Varde: 36 (32)

Esbjerg: 64 (72)

Fanø: 1 (1)

Billund: 7 (8)

Vejen: 7 (6)

Kolding: 32 (28)

Haderslev: 3 (2)

Tønder: 8 (6)

Aabenraa: 8 (6)

Sønderborg: 13 (8)

Kilde: Statens Serum Institut

Også i de tre øvrige sønderjyske kommuner Aabenraa, Haderslev og Sønderborg er smittetallene opadgående. Tønder er nu over bekymringsgrænsen med 21 smittede pr. 100.000 indbyggere, efter der siden tirsdag er konstateret otte nye smittetilfælde.


Særligt i Sønderborg er antallet af nye smittede steget. Her er der onsdag konstateret 13 nye smittetilfælde de seneste syv dage mod otte tirsdag, hvorved kommunen er faretruende tæt på at ende på myndighedernes bekymringsliste.


Værst ser det ud i Esbjerg, Varde og Kolding, hvor smitten fortsat er kritisk høj. Varde Kommune er topscorer med 72 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvilket er markant over myndighedernes kritiske grænse på 30. I Kolding er der nu 34 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Den gode nyhed er, at smitten fra tirsdag til onsdag er faldet betydeligt i Esbjerg Kommune. Hvor der tirsdag var konstateret 72 nye smittetilfælde de seneste syv dage, er antallet onsdag faldet til 64. Dermed er der nu 54 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvilket dog stadig er kritisk.

Annonce

Lang ventetid på test

Det stigende smittetal har øget interessen for at blive coronatestet, selv hos borgere der ikke har symptomer. Men hvis man ikke udviser tegn på at være ramt af virussen, må man lige nu væbne sig med tålmodighed.

Det gælder blandt andet i Aabenraa, hvor du kan komme til at vente i syv dage, før du kan få en tid til en coronatest på Sygehus Sønderjylland.

De lange køer til podningsteltene på det sønderjyske sygehus skyldes, at Statens Serum Institut i øjeblikket er presset på analysekapaciteten for personer uden symptomer på smitte. Det har medført nye og skærpede regler for, hvem der kan blive testet ved grænseovergangene i Frøslev og Kruså, hvorfor flere skal testet på sygehuset i Aabenraa.

Regeringen og Folketinget har ellers sat et mål om, at 80 procent af befolkningen skal have adgang til en test inden for et døgn.

Annonce

Færre indlagte

Mens antallet af nye smittede er steget det seneste døgn, går antallet af indlagte i en mere positiv retning. Onsdag er der således 78 personer indlagt med coronavirus, hvilket er et fald på én siden tirsdag. Ud af dem er 15 indlagt på intensiv afdeling, og fem patienter ligger i respirator.

Der er sket to nye dødsfald på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce