Annonce
Aabenraa

Smittet viceborgmester sender borgmester i isolation

76-årige Ejler Schütt (DF) er blevet testet positiv for covid-19, og det har blandt andet betydet, at partifællen Arne Leyh Petersen, som sidder ved siden af ham i byrådssalen, er sendt i selvisolation. Arkivfoto: Timo Battefeld
Viceborgmester Ejler Schütt fik søndag morgen besked om, at han var testet positiv for covid-19. Det har sat et større opsporingsarbejde i gang, og det har blandt andre fået borgmester Thomas Andresen til at isolere sig i sit sommerhus.
Annonce

Aabenraa: Aabenraa Kommunes viceborgmester, Ejler Schütt (DF), er konstateret smittet med covid-19, og det har sendt en række byrådskolleger, heriblandt borgmester Thomas Andresen (V), i selvisolation.

Kommunaldirektør Tom Ahmt oplyser, at han søndag morgen fik besked om, at den 76-årige Ejler Schütt var testet positiv, og herfra gik arbejdet i gang med at finde ud af, hvem viceborgmesteren havde været i så nær kontakt med ved onsdagens byrådsmøde, at der var risiko for, at de kan være blevet smittet.

- Ud over byrådsmødet deltog Ejler Schütt onsdag også i grundsalgsudvalgsmøde og det borgerlige fællesgruppemøde. Fire ansatte på rådhuset, heriblandt stabs- og arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen, er vurderet til at have haft så megen kontakt med ham, at de skal testes, og så er der også en række byrådspolitikere, der er gået i selvvalgt isolation, forklarer kommunaldirektøren.

Annonce

Sad sammen i bil

En af dem er borgmester Thomas Andresen. Det er nu ikke på grund af onsdagens møder, for da holdt han behørig afstand til sin viceborgmester. Fredag var de to imidlertid til første spadestik sammen på et boligbyggeri i Løjt Kirkeby, og da kørte de i samme bil derud.

- Ja, jeg er gået i eksil i mit sommerhus og venter nu på at få taget en test, fortæller Thomas Andresen, der først har kunnet få en tid torsdag, så alle denne uges møder er for hans vedkommende aflyst eller virtuelle:

- Men mange arrangementer er jo i forvejen aflyst, så det går nok. Og jeg har det jo fint.

På grund af covid-19-smitten er denne uges politiske udvalgsmøder udsat eller bliver afholdt virtuelt.

Annonce

Er ved godt mod

Viceborgmesteren selv har ingen idé om, hvor han er blevet smittet.

Onsdag aften var han til byrådsmøde, torsdag aften var han til lokalt opstillingsmøde i Dansk Folkeparti, og fredag var han til første spadestik på Barsøvænget i Løjt.

Det var fredag, han blev testet. Ikke på grund af symptomer, eller fordi han havde været i kontakt med smittede, men bare lige for en sikkerheds skyld.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg har fået det (covid-19, red.), og jeg kan jo selv være blevet smittet til en af aktiviteterne, forklarer Ejler Schütt, der nu har selvisoleret sig på Løjt Land, indtil han senere på ugen har fået foretaget en test med et forhåbentligt negativt udfald.

- I går var der en god fodboldkamp, i dag er der valg fra USA hele dagen, og så har jeg en masse bøger, jeg hellere må få kigget i, siger Ejler Schütt, der altså er ved godt mod.


Det er umuligt at sige, hvor mange jeg eventuelt kan nå have smittet, for det er jo både i privat og kommunalt regi.

Ejler Schütt, viceborgmester (DF)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce