Annonce
Esbjerg

Smittetal stiger på landsplan: Esbjerg er fortsat hårdest ramt i landsdelen

Ingen af de syd- og sønderjyske kommuner har så mange coronasmittede, at de er på myndighedernes liste over kritiske områder. Foto: Morten Stricker
Antallet af smittede fortsætter med at stige på landsplan. I Syd- og Sønderjylland er smittetallet næsten det samme tirsdag som dagen før. Esbjerg har stadig flest smittede målt i forhold til indbyggertallet.
Annonce

Smitte: Tirsdag eftermiddag var antallet af nye coronasmittede de sidste syv dage næsten status quo i Syd- og Sønderjylland. Esbjerg Kommune topper fortsat både isoleret set og målt per 100.000 indbygger. 22 nye er således smittet inden for de seneste syv dage. Det giver 19,1 smittede per 100.000 indbygger.

Dernæst kommer Sønderborg med 17,1, mens Kolding Kommune har 11,8 smittede per 100.000 indbygger.

Efter at smitten tog til over weekenden udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag på et pressemøde, at det var den "mest bekymrede situation siden foråret". Antallet af smittede på et døgn var steget markant med 230 nye tilfælde. Det var det højeste antal i mere end fire måneder. Tirsdag var tallet 243.

Trods de seneste dages stigninger ligger alle syd- og sønderjyske kommuner fortsat langt fra myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 borgere.

Det er kun Vejen og Fanø kommuner, der på nuværende tidspunkt går helt fri for nye smittetilfælde i det syd- og sønderjyske.

Smittetal

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er gårsdagens tal)

Varde: 1 (2)

Esbjerg: 22 (22)

Fanø: 0 (0)

Billund: 1 (1)

Vejen: 0 (0)

Kolding: 11 (12)

Haderslev: 2 (3)

Tønder: 2 (2)

Aabenraa: 3 (3)

Sønderborg: 13 (12)

Kilde: Statens Serum Institut

Annonce

Restriktioner

Smitten er i de seneste dage særligt taget til i Odense og Københavns-området. Den bekymrende tendens fik mandag myndighederne til at indføre restriktioner i 18 kommuner. Her sænkes forsamlingsforbuddet til 50 personer, ligesom åbningstiderne på restauranter, caféer og barer begrænses til midnat.

På landsplan er der nu 28 indlagte. Det er et fald på en enkelt siden mandag. Heraf ligger tre på intensiv og to i respirator. Det samlede dødstal er 628.

Kontakttallet i Danmark er steget fra 0,9 til 1,5, oplyser Statens Serum Institut. Det betyder, at hver covid-19-smittede i gennemsnit smitter 1,5 andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce