Annonce
Varde

Smittetallet er faldet til under en tredjedel på en uge: Varde Kommune er under kritisk grænse

Efter en positiv covid-19-test af en medarbejder på plejecentret Carolineparken i Varde, så blev alle beboere og medarbejdere testet for et par uger siden. Arkivfoto:  Henrik Reintoft
Det er sandsynligt, at den ekstra testkapacitet i Varde Kommune nu flyttes til andre steder med større smittetryk.
Annonce

Varde: For en uge siden var smittetallet i Varde mere end dobbelt så højt som den kritiske grænse på 30 nye covid-19-tilfælde per 100.000 indbyggere. Tallet for smittede per 100.000 indbyggere kaldes også for incidenstallet, og det tal var over 70 i Varde Kommune for syv dage siden.

De seneste tal fra Statens Seruminstitut onsdag eftermiddag viser, at der i den seneste uge har været 11 nye smittede med covid-19 i Varde Kommune. Det giver et incidenstal på 22, og det er under det, som myndighederne kalder den kritiske grænse, men over bekymringsgrænsen.


Det giver ingen mening at teste meget, hvis der ikke er smitte.

Sundhedschef Hanne Josefsen


Danmark ville ikke længere fraråde alle unødvendige rejser til Varde Kommune, hvis kommunen var et land. Det kræver 30 smittede per 100.000 indbyggere at komme på Udenrigsministeriets sorte liste i rejsevejledningen.

Sundhedschef Hanne Josefsen i Varde Kommune er glad for den markante nedgang, der betyder, at der nu kun fanges under en tredjedel af de covid-19-tilfælde, som blev fundet for en uge siden.

Annonce

Små tal, store udsving

Det er små tal, påpeger hun, så der kan hurtigt ske udsving. Men Hanne Josefesen lægger også vægt på, at det lykkedes at få inddæmmet smitten på plejehjemmet Carolineparken i Varde og på ældreboligcentret Hybenbo i Årre. Tre ansatte og tre ældre beboere har været smittet.

På grund af de høje tal har Styrelsen for Patientsikkerhed iværksat, at alt sundhedspersonale testes hver anden uge i Varde Kommune. Det er sandsynligt, at det nu ændres til hver sjette uge som i andre kommuner under den kritisk grænse.

- Det giver ingen mening at teste meget, hvis der ikke er smitte, siger Hanne Josefsen, som vurderer, at der kan være større behov for testkapaciteten i andre kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce