Annonce
Aabenraa

Smittetallet stiger i Aabenraa: Hele kommunen er ramt

Direktøren for social & sundhed i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, kan oplyse, at de smittede er spredt ud over hele kommunen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Aabenraa: De daglige tal fra Statens Serum Institut omkring antallet af nye smittede med covid-19 var fredag ikke behagelig læsning.

På landsplan blev der registreret 1191 tilfælde af coronavirus, hvilket er ny rekord, og i Aabenraa Kommune har man også haft en stor stigning fra torsdag til fredag.

12 nye smittede på et døgn viser tallene, og i løbet af de seneste syv dage har der nu været 52 bekræftede tilfælde.

Direktøren for social & sundhed i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, nærstuderer tallene dagligt, og hun får også løbende meldinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vurderingen er fortsat, at der ikke er behov for yderligere restriktioner for nuværende, siger Karen Storgaard Larsen og tilføjer, at de smittede i Aabenraa Kommune er spredt ud over det meste af kommunen.

Der er primært to forklaringer på stigningen i Aabenraa Kommune.

- Vi ved, at der er en række borgere, der er blevet smittet fra Aabenraa Friskole, og så er der også nogle borgere fra Aabenraa Kommune, der har tilknytning til Danish Crown-slagteriet i Blans, der er blevet smittet, siger Karen Storgaard Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce