Annonce
Erhverv

Sms-koder og kontaktløse dankort nedbringer svindel

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I 2019 fik dankortsvindlere mindre end en tredjedel af, hvad de snød sig til i 2017, viser tal fra Nets.

Ifølge Nets er det over de seneste to år lykkes at nedbringe svindel med dankort markant.

I 2019 har Nets registreret misbrug for 31 millioner kroner. Det er markant mindre end i 2017, da der blev svindlet 98 millioner kroner.

Chef for svindelbekæmpelse hos Nets Sune Gabbelgård beskriver udviklingen som et våbenkapløb, hvor Nets og myndighederne er kommet foran.

Det tilskriver han en række forskellige træk. Digitalt er svindlen svundet ind fra 45 millioner kroner til 15 millioner kroner.

Her har særligt en ny sikkerhedsmekanisme gjort misbrug besværligt for svindlerne. Nogle steder er det muligt at få tilsendt en sms-kode, som indgår i verifikationen af en betaling.

Det, sammenholdt med at Nets er blevet bedre til at spotte mistænkelige transaktioner, har nedbragt internetsvindlen med dankort.

- I den fysiske verden har to elementer budt ind. Den kontaktløse funktion, der er i dankortet, som gør at svindlerne ikke kan aflure koden, siger Sune Gabbelgård.

- Og så en indsats fra politiets side, der har været på gaden og fysisk få fat i de her mennesker.

Det er ikke, fordi svindlerne ikke prøver, forklarer Sune Gabbelgård.

- Når vi kigger på, hvor mange der forsøger med svindel, er der ikke nogen nedgang. Faktisk havde vi en ny rekord i antallet af forsøg i september 2019. Det giver en giver en pejling af, at det, vi har indført, virker.

- Nedgangen er ikke båret af, at svindlerne er holdt med at forsøge. Kontrollerne er blevet bedre, siger Sune Gabbelgård.

Han peger også på, at svindlen målt i kroner og øre i 2019 udgjorde den mindste andel af den samlede dankort-handel, siden Nets for 27 år siden begyndte at opgøre det.

- De kriminelle holder ikke op med at begå kriminalitet, fordi vi laver nogle tiltag. De skal have en periode til at finde ud, hvad de så gør i stedet. Det er det, jeg kalder våbenkapløbet.

- Svindlerne forsvinder ikke, så vi skal til at holde øje med, hvor de flytter hen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce