Annonce
Vejen

Smuk keramik i rådhusets nye montre

Borgmester Egon Fræhr takkede for gaven fra Statens Kunstfond. Foto: Jørgen Schultz
Vejen udvikler sig mere og mere til keramikkens by. Tirsdag eftermiddag var der officiel indvielse af en vægmontre, som er en gave fra Statens Kunstfond.

Vejen: Der var en stor tak for borgmester Egon Fræhr, da han ved en officiel indvielse kvitterede for den seneste gave fra Statens Kunstfond.

Gaven – en funktionel vægmontre – har Statens Kunstfond bestilt hos møbeldesigner Mads Kjædegaard, som bor i København, men som har fået montren fremstillet lokalt; nemlig hos Daniel Hundstrup på Special-Snedkeriet i Askov.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design fik ideen til montren tilbage i 2016, da udvalget sagde ja til at udlåne en større mængde keramik til Vejen Kommune. Meningen med montren i det nye rådhus er nu, at de keramiske værker skal kunne udskiftes løbende med Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum som tovholder på projektet i keramikbyen.

Udvalgsformanden, keramikeren Bente Skjøttgaard, udtrykte ved indvielsen sent tirsdag eftermiddag glæde over, at montren får sin placering i det store trapperum i det nye rådhus.

- Måske er det sådan, at nogen får pirret deres nysgerrighed, samtidig med at de er på rådhuset for at få fornyet deres pas, lød det fra Bente Skjøttgaard, som havde sine kolleger i udvalget, tekstildesigner Iben Høj, og industriel designer Simon Skafdrup med i Vejen.

Annonce

Måske er det sådan, at nogen får pirret deres nysgerrighed, samtidig med at de er på rådhuset for at få fornyet deres pas.

Bente Skjøttgaard, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design

Flere deponeringer

Efter at møbeldesigner Mads Kjædegaard havde fortalt om sine tanker med montren, fastslog lederen af Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen, at havde det ikke været for museets grundlægger, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, så havde Vejen nok ikke haft den særlige plads i den danske keramikhistorie, som tilfældet er.

Takket være Vejens fokus på keramikken har Statens Kunstfond over de seneste år foretaget flere store keramikdeponeringer i Vejen - to gange på Vejen Business College og senest altså en stor portion til rådhuset. Også Vejen Kunstmuseum er blevet betænkt, og dertil er der kommet god keramik ud i det offentlige rum – eksempelvis Ursula Munch-Petersens Hærvejsrelief ved Bække Kirke.

Udstillingen i rådhuset kan ses inden for den normale åbningstid.

Kunstfondens gave er denne montre, hvor der nu er udstillet unikke og smukke værker i keramik. Foto: Jørgen Schultz
Formanden for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design, Bente Skjøttgaard, glædede sig over, at kontren har fået en fin placering i det nye rådhus. Foto: Jørgen Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];