Annonce
Indland

Smukfest flirter med tanken om genbrugskrus

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire danske festivaler har i år haft stor succes med genbrugskrus. Smukfest ser positivt til fra sidelinjen.

Der har manglet en særlig genstand på flere af årets danske festivaler: engangsplastkrus.

Både Tinderbox, Northside, Grøn og Roskilde Festival har erstattet engangskrusene med genbrugskrus i plast, som de har udviklet i samarbejde med Tuborg og miljøorganisationen Plastic Change.

Selv om Smukfest i Skanderborg er Danmarks andenstørste festival, kom den ikke med på projektet.

Det skyldes, at Smukfest får leveret øl fra Royal Unibrew og ikke Tuborg.

- Vi er meget opmærksomme på, hvad der skal ske i fremtiden i forhold til krus og pant. Krus er en af mange ting, som er værd at kigge på i forhold til at lave en festival, siger Poul Martin Bonde, som er talsmand for Smukfest.

Efter koncerterne lader mange festglade gæster deres brugte krus ligge. Men Smukfest er klar til at undersøge, hvordan de kan løse overfloden af efterladte engangskrus.

- At erstatte med genbrugsglas er en meget synlig ting, som man nemt kan se, men nogle tvivler på, om det nu er så effektivt. Hvordan er miljøregnskabet på sådan et krus i længden?

- Det ved vi ikke nok om, men vi er klar på at se, hvad vi kan gøre med vores krus og emballage fremadrettet, og vi er i dialog med vores leverandører, fortæller Poul Martin Bonde.

Smukfest har i år forbudt flamingokasser af hensyn til forurening. Det har været en succes blandt festivalgæsterne, fortæller talsmanden.

Det er dog vigtigt for Smukfest ikke at blive en løftet pegefinger, understreger Poul Martin Bonde, for festivalen i bøgeskoven er også et fristed.

- Vi har en bred målgruppe. Mange unge og også voksne, og der er stor forskel på, hvordan de reagerer og opererer. Så det er ikke vores stil at lave stor kæmpemæssige forbud, hvis ikke vi kan gøre det på en ordentlig måde, siger han.

Hos Plastic Change siger strategisk direktør Anne Aittomaki, at årets udrulning har været en prøve for at se, hvordan genbrugssystemet fungerer i praksis.

- Vi håber, at årets erfaringer vil føre til en "best practice-model", hvor festivaler uanset størrelse og leverandør vil have mulighed for at vælge genbrugskop-modellen som løsning, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce