Annonce
Indland

Smukfest-gæster hærges af desperate hvepse

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Smukfests skadestue behandler i år usædvanligt mange for hvepsestik. Hvepsene er desperate efter mad.

Imens Smukfest er i fuld gang, og musikken flittigt spiller på pladsen, er en lille gul- og sortstribet fyr på spil.

Især hvepsene, men også bierne, hærger i bøgeskoven i Skanderborg, og det har sendt skovens midlertidige skadestue på overarbejde.

Praktiserende læge Grith Nyhegn, der arbejder på festivalens skadestue for fjerde år i træk, fortæller, at der er et hidtil uset antal af henvendelser fra gæsterne.

- I år har vi haft usædvanligt mange hvepse- og bistik. Selv herinde på skadestuen har vi haft problemer med, at der hele tiden er bier og hvepse.

- Der var i hvert fald 50-60 gæster forbi med hvepsestik og nogle få bistik i går. To måtte køres med udrykning på hospitalet, fordi de var stukket nede i halsen. Nogle enkelte var stukket i munden ved læberne, som vi havde til observation her, siger Grith Nyhegn.

På døren ind til Smukfests skadestue, Skovskadestuen, hænger endda et skilt med besked om at lukke døren, så bier og hvepse ikke flyver ind.

Grith Nyhegn råder festivalgæsterne til at vaske deres tøj, hvis de spilder drikkevarer på det, og de skal være omhyggelige og holde en hånd over dåseøl og sodavand.

- Vi kan se, at det summer med hvepse herude. Man ser dem på jorden og på dåserne, så det gælder om at være opmærksom, siger Grith Nyhegn.

Det er kun stik i munden eller halsen, der er farlige, eller hvis man er allergisk.

- Det kan udvikle sig til noget alvorligt, fordi man kan jo lukke til i halsen, hvis det hæver op, siger hun.

Smukfest er i år plaget af en del regn, og Claus Rasmussen, der er entomolog ved Aarhus Universitet, forklarer, at hvepsene derfor er pressede.

- En del hvepse kunne godt findes i skoven. De vil holde til der, og de vil i høj grad blive tiltrukket af kødstykker og ølrester, som findes på en festival.

- De søger ly, når det regner, men der er altid lommer med sol, og der er de ude. De kan blive mere desperate efter føde, hvis vejret er imod dem, fordi de kun har få øjeblikke af sol til at finde føde i.

- På de varme sommerdage er man mere opmærksom, fordi hvepsene viser sig tydeligere, når man spiser is og griller pølser. Men man er ikke så opmærksom på dem, når det er dårligt vejr, siger Claus Rasmussen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce