Annonce
Sydjylland

Snør vandrestøvlerne: Her er landsdelens smukkeste naturperler

Arkivfoto: Claus Thorsted
Syd- og Sønderjylland er et slaraffenland for naturelskere som mig selv. Der findes et hav af naturperler, som man med fordel kan opleve iført et par vandrestøvler og med sommersolen i ryggen. Nogle ruter vil tage at par dage at tilbagelægge i deres fulde længde, mens andre kan klares på en eftermiddag.

Ugens anbefalinger

Annonce

Gendarmstien

Foto: Claus Fisker/Scanpix

Gendarm betyder "mænd under våben" og kan ledes tilbage til franske elitesoldater, der fungerede som livvagter for kongen i 1400-tallet. På gendarmstien, der snor sig fra Padborg ved den dansk-tyske grænse til Høruphav på Als, har det danske grænsegendarmeri patruljeret siden 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan soldaterne med skærpede sanser vandrede frem og tilbage langs de smalle stier og holdt udkig efter smuglere.

Jeg fik øjnene op for ruten, da jeg for nylig var til en 70-års fødselsdag på restaurant Providence i Gråsten: Et privat hjem lige ned til Gendarmstien, der er ombygget til selskabslokaler med panoramaudsigt over Flensborg Fjord, bakkede landskaber, flade sandstrande og bøgeskov. Solen stod højt på himlen, og jeg fik lyst til at iføre mig et par vandresko og en rygsæk med gasblus og telt.

Ruten er inddelt i fem etaper med hver sit særpræg. Så hvis man synes, de i alt 84 kilometer er en for stor mundfuld, kan man blot udvælge en enkelt distance til en dags- eller eftermiddagsudflugt. Læs mere og planlæg turen her: https://www.gendarmsti.dk/da/

Fra Nordby til Sønderho

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Som jeg tidligere har givet udtryk for i disse spalter, har jeg en forkærlighed for Fanø, hvor jeg flyttede til for snart et år siden. At se klitterne danne bagtæppe til et månelandskab af en sandstrand med Vesterhavets hvide bølgetoppe i horisonten er en helt speciel oplevelse. Der er noget brutalt over det, som jeg er fascineret af.

Fra Fanøs nordligste by, Nordby, til den sydligste, Sønderho, er der cirka 12 kilometer. I efteråret tilbagelagde jeg distancen langs vestkysten på cirka tre-fire timer. Langs stranden støder man på skulpturer af drivtømmer og strandet affald, som ildsjæle har kreeret som en påmindelse om, at vi skal passe på vores natur. Det er hyggeligt at tage en madpakke med og gøre holdt undervejs for at se på sommerhuse, vadefugle og drageflyvere.

Ved vejs ende bør man helt klart belønne sig selv med en øl fra Fanø Bryghus på Sønderho Kro.

Hærvejen

Arkivfoto: Dorthe Andresen

At vandre langs Hærvejen er en af de vigtigste ting på min bucket list. Ruten op langs den jyske højderyg emmer af historie og fortidsminder, idet mennesker siden landets tidligste beboere har vandret her. Siden Middelalderen har Hærvejen eksempelvis været en vigtig transportrute for kød fra de jyske enge til de europæiske storbyer, og langs ruten kan man opleve nogle af de mest fornemme monumenter fra Danmarks Vikingetid. Dertil kommer, at selve vejen er formet af istiden.

Hvis man begiver sig af sted til fods, kommer man ind på de mindste veje og stier, og man får på den måde en god fornemmelse af, hvordan det har været at rejse i gamle dage. Hærvejen forbinder den tyske Ochsenweg med Skt. Olavsvejen i Norge og er dermed meget lang, men der er rig mulighed for vælge en distance ud til længere eller kortere udflugter. Se mere her: https://www.haervej.dk/haervej/haervejen

Camino Haderslev Næs

Arkivfoto: Claus Thorsted

Den 106 kilometer lange vandrerute er resultatet af en idé, der opstod lokalt på egnen omkring Øsby i 2013: Der skulle skabes flere rekreative muligheder for Næssets beboere og turister. En brainstorm med engagerede borgere fra lokalsamfundet førte til, at ni kirker blev centrale fixpunkter på ruten. Dernæst blev man enige om, at ruten skulle tilbyde flere spor alt efter interesse: Motion, biologi, pilgrimsvandring, kultur og historie.

Ruten bevæger sig gennem mark og skov, ad grus- og cykelstier med kig til bakker og vand. Kirkerne, som man kan opleve på ruten, tæller blandt andet Haderslev Domkirke, Øsby Kirke og Hoptrup Kirke. Undervejs kan man bruge sin smartphone til at læse historier og få oplysninger om rutens seværdigheder. Man kan både overnatte i shelters, bed and breakfast og på vandrehjem. Læs mere her: https://caminohaderslev.dk/

Kongeåstien

Kongeåen har ageret grænse i vigtige perioder af Danmarkshistorien. I dag markerer den, hvor Sydjylland bliver til Sønderjylland. Stien langs den historiske å er en 67 kilometer lang primitiv trampesti, der tydeligt er markeret med rødtoppede pæle, så det er til at finde vej. Undervejs på ruten eller ved at gøre korte svinkærinder kan man eksempelvis opleve marsken, Jernved Mejeri og Sønderskovgård, der er en gammel hovedgård fra 1600-tallet omkranset af voldgrav og med tilhørende barokhave.

Stien går langs åen, i enge, på markveje og enkelte steder på asfaltvej. Visse steder skal man krydse privat jord. Derfor må man ikke tage hund med, og man bør udvise særlig respekt. Turen kan også tages i kano eller kajak på selve åen. Læs mere her: http://www.kongeaastien.dk/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce