Annonce
Sydjylland

Snart flyder strømmen mellem Esbjerg og Holland

Det 325 km COBRAcable udgår fra Energinets transformerstation i Endrup ved Esbjerg. Foto: Energinet Free
Det er 43 år siden, at det danske elsystem sidst blev koblet til et andet land, men ved midnat søndag bliver Holland føjet til listen. Strøm fra danske vindmøller og solceller kan nu sendes direkte til hollandske forbrugere.

Strøm fra danske vindmøller og solceller kan fra midnat søndag transporteres og sælges til Holland. Her åbnes der for Cobracable mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland, og strøm, der kan forsyne ca. 700.000 husstande, kan flyde frem og tilbage. Dansk strøm kan fra mandag gøre nytte i Holland, når det blæser i Danmark, og vi producerer meget strøm. Omvendt kan danskerne købe strøm fra Holland i de timer, hvor det blæser mindre, eller strømprisen er fordelagtig i Holland. - Cobra-kablet er en vigtig brik i den grønne omstilling af ikke bare det danske, men det europæiske elsystem. Vi får i fremtiden langt mere vedvarende energi, som vi med stor fordel kan handle over grænserne, alt efter hvor meget det blæser. Det gavner ikke bare investeringerne i grøn energi, fordi det er muligt at sælge strømmen i de timer, hvor vi producerer mere, end vi selv kan bruge. Det gavner også forsyningen og sikkerheden for, at der er strøm i stikkontakterne, siger Torben Glar Nielsen, teknisk direktør i Energinet. Sammen med hollandske TenneT har danske Energinet bygget kabelforbindelsen på 700 MW.

Annonce

Cobra-Kablet

Kablet har fået navnet efter forkortelsen Copenhagen, Bruxelles, Amsterdam og er et
325 km langt undersøisk jævnstrømskabel mellem Holland og Danmark. 24 km kabel er langt på land. Kablerne tilsluttes to omformerstationer, der bliver placeret i Endrup øst for Esbjerg og Eemshaven ved den hollandske nordkyst.
Kablerne leveres af Prysmian, som også installerer søkablerne. De to omformeranlæg (konvertere) leveres af Siemens.
COBRAcable konverterne baseres på ensretterteknologi kaldet Voltage Source Conver-ter (VSC), der giver mulighed for tilslutning af nye havmølleparker til kablet og understøtter forsyningssikkerheden. Kablet er på 700 MW og kan dermed forsyne, hvad der svarer til ca. 700.000 husstande med strøm.

Første land i 43 år

Det er 43 år siden, at det danske elsystem sidst blev koblet til et andet land. Danmark har i forvejen elforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland, og flere af dem er de seneste årtier blevet udbygget og forstærket. Handel med el over grænser i Norden og Europa er akkurat som elbiler, varmepumper i fjernvarmesektoren og andet nyt, dansk elforbrug vigtigt for den grønne omstilling. Derfor har Europa-Kommissionen også støttet Cobra-projektet finansielt gennem det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, ligesom projektet er blåstemplet af Kommissionen som et "Project of Common Interest". Ny teknologi gør, at fremtidige havmølleparker i Nordsøen kan kobles direkte på kablet og indgå i et havbaseret elnet på tværs af de omkringliggende lande. Netop Nordsøen og havvind forventes at spille en afgørende rolle for fremtidens forsyning. I alt kan udlandsforbindelser mellem Danmark og vores nabolande nu transportere en mængde strøm, der cirka svarer til det totale danske elforbrug. De næste ti år ventes den danske produktion fra vindmøller og solceller at blive tredoblet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce