x
Annonce
Sydjylland

Snart flyder strømmen mellem Esbjerg og Holland

Det 325 km COBRAcable udgår fra Energinets transformerstation i Endrup ved Esbjerg. Foto: Energinet Free
Det er 43 år siden, at det danske elsystem sidst blev koblet til et andet land, men ved midnat søndag bliver Holland føjet til listen. Strøm fra danske vindmøller og solceller kan nu sendes direkte til hollandske forbrugere.

Strøm fra danske vindmøller og solceller kan fra midnat søndag transporteres og sælges til Holland. Her åbnes der for Cobracable mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland, og strøm, der kan forsyne ca. 700.000 husstande, kan flyde frem og tilbage. Dansk strøm kan fra mandag gøre nytte i Holland, når det blæser i Danmark, og vi producerer meget strøm. Omvendt kan danskerne købe strøm fra Holland i de timer, hvor det blæser mindre, eller strømprisen er fordelagtig i Holland. - Cobra-kablet er en vigtig brik i den grønne omstilling af ikke bare det danske, men det europæiske elsystem. Vi får i fremtiden langt mere vedvarende energi, som vi med stor fordel kan handle over grænserne, alt efter hvor meget det blæser. Det gavner ikke bare investeringerne i grøn energi, fordi det er muligt at sælge strømmen i de timer, hvor vi producerer mere, end vi selv kan bruge. Det gavner også forsyningen og sikkerheden for, at der er strøm i stikkontakterne, siger Torben Glar Nielsen, teknisk direktør i Energinet. Sammen med hollandske TenneT har danske Energinet bygget kabelforbindelsen på 700 MW.

Annonce

Cobra-Kablet

Kablet har fået navnet efter forkortelsen Copenhagen, Bruxelles, Amsterdam og er et
325 km langt undersøisk jævnstrømskabel mellem Holland og Danmark. 24 km kabel er langt på land. Kablerne tilsluttes to omformerstationer, der bliver placeret i Endrup øst for Esbjerg og Eemshaven ved den hollandske nordkyst.
Kablerne leveres af Prysmian, som også installerer søkablerne. De to omformeranlæg (konvertere) leveres af Siemens.
COBRAcable konverterne baseres på ensretterteknologi kaldet Voltage Source Conver-ter (VSC), der giver mulighed for tilslutning af nye havmølleparker til kablet og understøtter forsyningssikkerheden. Kablet er på 700 MW og kan dermed forsyne, hvad der svarer til ca. 700.000 husstande med strøm.

Første land i 43 år

Det er 43 år siden, at det danske elsystem sidst blev koblet til et andet land. Danmark har i forvejen elforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland, og flere af dem er de seneste årtier blevet udbygget og forstærket. Handel med el over grænser i Norden og Europa er akkurat som elbiler, varmepumper i fjernvarmesektoren og andet nyt, dansk elforbrug vigtigt for den grønne omstilling. Derfor har Europa-Kommissionen også støttet Cobra-projektet finansielt gennem det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, ligesom projektet er blåstemplet af Kommissionen som et "Project of Common Interest". Ny teknologi gør, at fremtidige havmølleparker i Nordsøen kan kobles direkte på kablet og indgå i et havbaseret elnet på tværs af de omkringliggende lande. Netop Nordsøen og havvind forventes at spille en afgørende rolle for fremtidens forsyning. I alt kan udlandsforbindelser mellem Danmark og vores nabolande nu transportere en mængde strøm, der cirka svarer til det totale danske elforbrug. De næste ti år ventes den danske produktion fra vindmøller og solceller at blive tredoblet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce