x
Annonce
Vejen

Snig-premiere på ny genforeningssang

Digteren Simon Maegaard præsenterede sin nye sang "Rød gavl hvid port" ved "Syng i det blå" på Askov Højskole. Privatfoto
Højskolekollegerne Simon Maegaard og Kristian la Cour har skrevet tekst og musik til "Rød gavl hvid port," som skal anvendes ved 100 års Genforeningsfesten den 14. juni i Skibelund Krat.

ASKOV: "Syng i det blå" er Askov Højskoles månedlige tilbud om en aften i selskab med Højskolesangbogen akkompagneret af komponisten Kristian la Cour og hans kone, violinisten Elisabeth Klinting la Cour. Sangbogens 18. udgave har efterhånden en del år på ryggen, og de fleste af sangene i bogen endnu flere!

Men ved "Syng i det blå" torsdag aften kom der to nye Genforenings-sange på løsblade på repertoiret - nemlig uropførelsen af Simon Maegaards digt "Rød gavl hvid port" sat i musik af Kristian la Cour. Desuden "Der står en gammel grænsesten" også med musik af la Cour. Den blev uropført på Museet på Sønderskov for et par uger siden.

Simon Maegaard og Kristian la Cour er kolleger på Askov Højskole. Maegaard underviser i litteratur, mens la Cour tager sig af musikken. De små 100 fremmødte fik lært begge sange og kvitterede med applaus. Den officielle afsløring af "Rød gavl hvid port" finder sted den 14. juni til 100 års genforeningsfest i Skibelund Krat.

Annonce
En hel for en halv

og Kette til hest.

Digteren om sin sang

- Der er et usynligt hegn mellem os mennesker. Vi vælger selv, om vi vil stoppe op og gøre det til noget stort og farligt eller vade lige durk gennem det. Jeg vælger sidste mulighed!

- ”Rød gavl hvid port” handler selvfølgelig om Genforeningen. Det er en dansksindet tekst, som betragter sagen fra sønderjysk perspektiv. Men den handler også om meget mere. Da jeg skrev Rød gavl hvid port", spurgte jeg mig selv: ”Hvad vil det sige at åbne sit hjerte?” og ”Hvad er en grænse egentlig,” forklarer Simon Maegaard.

- For at åbne sit hjerte, skal man være i stand til at lytte fordomsfrit. Det vil sige, at man på forhånd indtager en position med vilje og lyst til at forstå, undersøge og imødekomme et andet menneske og dets kultur. Det er ikke nemt, fordi vi er mennesker, og mennesker søger kassetænkning – det skaber nemlig tryghed.

- Jeg har oplevet det på egen krop i forbindelse min egen familiestiftelse. Min kæreste, som jeg har to børn med nu, er fra Letland. Vi måtte kommunikere på gebrokkent engelsk og med kropssprog de første par år, efter vi forelskede os. Sidenhen er jeg langsomt blevet indsluset i hendes familie og omvendt. Jeg måtte lære at give slip på nogle af mine egne kasser og betryggelsesbånd.

- Det er forbundet med et vis kontroltab at åbne op for porten til sin identitet. Det er ikke bare sproget, det gælder, men derimod komplekse kulturelle algoritmer, som kan være svære at tyde. For tre dage siden blev jeg far for anden gang. Jeg bruger de fleste af mine vågne timer på at stirre ind i min babys lysvågne øjne. Det er et syn, jeg bedst kan beskrive med ordene ”ubetinget nysgerrighed”. Det kan vi alle sammen lære meget af i disse tider, siger Simon Maegaard.

Kristian la Cour har skrevet musik til to nye genforeningssange. Privatfoto
Komponisten Kristian la Cour, violisten Elisabeth la Cour og digteren Simon Maegaard ved uropførelsen af den nye genforeningssang "Rød gavl hvid port" på Askov Højskole. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce