Annonce
Trekantområdet

Snotforvirret over børn med løbende 11-taller? Fredericianske forældre frustrerede over snot-regler

Forældre er blevet ringet op af skoler og børnehaver med beskeden om, at de skulle få tjekket deres børn for corona grundet snottede næser. Nu slår nye retningslinjer fast, at børn gerne må komme i institutioner og skoler, hvis blot snottet er klart. Grønt og gult er derimod indikator på, at dagen skal bruges under dynen. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Snot er ikke bare snot. Er det klart, og er barnet i øvrigt symptomfrit, må du gerne sende barnet i børnehave eller skole. Er det derimod gult eller grønt, og er barnet påvirket, skal det blive hjemme. Nu er snot-retningslinjerne blevet ridset op.

Fredericia:  Skal man holde sit barn hjemme fra skole eller institution, hvis det er snottet eller har snøftende snude? Det spørgsmål har mange forældre stillet sig den seneste tid – og formentlig endnu oftere i takt med, at vejret er blevet køligere.

I Fredericia har forældre været frustreret over manglen på klare retningslinjer for, hvornår et barn anses for værende sygt. Forældre har oplevet at blive ringet op af pædagog- eller skolepersonalet, der har bedt forældrene få tjekket børnene for mulig Covid-19.


Vi har fået henvendelser fra få forældre, der har været frustreret. Der er jo perioder, hvor børn næsten konstant har 11-taller ud ad næsen. Der kan man ikke hver gang sige til forældrene, at de skal blive hjemme med deres børn. Så mange barnets sygedage har man ikke.

John Nyborg, kontorchef i børne- og ungeafdelingen, Fredericia Kommune


Men nu slår Sundhedsstyrelsen fast, at snot ikke er et symptom på corona – i hvert fald ikke, hvis der er tale om klart snot.

Torsdag morgen havde John Nyborg, kontorchef i børne- og ungeafdelingen i Fredericia Kommune, så møde med distriktslederne.

- Vi er i dialog med alle lederne og er ved at lave retningslinjer samt gøre opmærksom på, at klart snot ikke er en indikation på covid-19, fortæller John Nyborg over telefonen.

Annonce

Snot skal vurderes

Kontorchefen fortæller, at der har været forældre, der har været frustreret over de uklare retningslinjer.

- Vi har fået henvendelser fra få forældre, der har været frustreret. Der er jo perioder, hvor børn næsten konstant har 11-taller ud ad næsen. Der kan man ikke hver gang sige til forældrene, at de skal blive hjemme med deres børn. Så mange barnets sygedage har man ikke. Og med den udmelding fra Sundhedsstyrelsen kan vi nu klart sige, at klart snot ikke er en indikation på corona, slår John Nyborg fast.

Han understreger samtidig, at det altid er et problem at vurdere smitterisikoen ved snot samt besværligt at skelne mellem, hvad der stammer fra almindelig sygdom og hvad der måske kan Covid-19. Derfor vil det være en vurdering fra gang til gang, når børnene står med de løbende næser.

- Hvis barnets almentilstand gør, at barnet er utilpas, jamen, så vil forældrene blive ringet op. Snot er altid svær at vurdere på. Og det har det altid været. Men hvis barnets almentilstand ikke er påvirket, så skal man gøre, som man plejer, siger kontorchefen i børne- og ungeafdelingen og tilføjer.

- Vi kan se, at sygdomstilfældene er faldet i den her periode, og man er særlig opmærksom på hygiejnen. Der har ikke været tilfælde af Covid-19 i daginstitutionerne.

Annonce

Ikke et symptom

Udover de nye retningslinjer, som skulle vendes på mødet med John Nyborg torsdag morgen, opfordrer kontorchefen til, at man fortsætter med dialogen.

- Det er så vigtigt at få understreget, at vi ikke gør noget for at genere nogen, men for at være på den sikre side, siger John Nyborg.

Sundhedsstyrelsen skriver i dens pleje omkring forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser fra 25. august 2020, at ”stoppet næse eller løbenæse uden andre symptomer er ikke typisk for Covid-19”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce