Annonce
Indland

Snublesten markerer ofre for nazismen i København

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
12 mindesmærker skal minde om dem, der mistede livet til nazismen i København og Frederiksberg.

Den tyske kunstner Gunter Demnig lægger mandag 12 såkaldte snublesten i jorden i København og på Frederiksberg.

Snublesten er en del af et stort projekt, hvor de gyldne mindesten lægges ned i fortovet ud for huse, hvor ofre for nazismen boede eller befandt sig i Danmark.

De første tre sten er mandag formiddag blevet lagt i jorden ved synagogen i Krystalgade, hvor det jødiske alderdomshjem tidligere var placeret.

Flere pårørende til nazismens ofre var mødt op foran synagogen, beretter en journalist på TV2 News, der var til stede ved indvielsen. Her holdt den tidligere overrabbiner Bent Melchior også holde en tale.

De 12 sten, der skal i jorden mandag, markerer ifølge Jødisk Informationscenter både danske jøder og statsløse jøder.

De skal synliggøre historien om en mørk tid og formidle den til fremtidige generationer, så det ikke gentager sig.

De danske ofre blev deporteret til Tyskland, efter at de i 1943 blev fragtet til koncentrationslejre i Tyskland.

I 1940 udviste danske myndigheder de statsløse jøder, som ankom til Danmark som flygtninge, til Tyskland. De døde i nazisternes tilintetgørelseslejre.

På mindestenene står navnene på ofrene, og hvornår de er født. På en af de første sten, der blev lagt foran synagogen, står der "Beile Malka Zipikoff, født 1861, arresteret 1. 10. 1943".

Stenene ligger i jorden på en række mellem brosten. Trods navnet snublesten er det ikke meningen, at man skal snuble over dem. Man kan højst falde i staver et øjeblik.

Snublestenene er placeret flere steder i Europa blandt andet i Tysklands hovedstad, Berlin, og Ungarn og Holland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce