Annonce
Læserbrev

Social-og sundhedspiger

Læserbrev: I anledning af omtalen i JydskeVestkysten søndag den 2. ds. vedrørende social og sundhed, må jeg komme med et par kommentarer.

Jeg er desværre kommet i en position, hvor jeg ikke kan klare mig selv, men får besøg fem gange i løbet af dagen – foruden de gange, hvor jeg må ringe efter yderligere hjælp. Jeg får hjælp til alt hvad tænkes kan, og jeg må sige, jeg får en fyrstelig behandling. Alle pigerne er meget søde, og de tager alle opgaver med højt humør.

Jeg kan slet ikke forstå, der er en negativ indstilling til denne uddannelse, for det drejer sig om virkelig meningsfyldt arbejde, og der er nye spændende udfordringer hele tiden, hvad jeg også har drøftet med flere af pigerne. Det bedste af det hele er, jeg kan mærke, de kan lide deres arbejde. Desuden er jeg imponeret over det kollegiale sammenhold, der hersker.

I øvrigt skal kommunen også have ros, for da jeg pludselig blev udskrevet fra sygehuset - grundet ”bededagsferien”, så blev alle hjælpemidler leveret og sat op i løbet af få timer.

Jeg må sige – vort sundhedssystem – fungerer til UG her i Aabenraa Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce