Annonce
Kolding

Socialchef: Højt sygefravær er dybt bekymrende

En del af Kolding Kommunes familierådgivning havde i januar et fravær på godt 23 procent. Socialrådgiverne arbejder med børn i alderen 0-12 år. Det kan for eksempel være børn fra familier, hvor forældrene bliver skilt og ikke er enige om, hvordan de skal være sammen om børnene. Foto: Colourbox

Bettina Brøndsted, der er social- og handicapchef i Kolding Kommune, fortæller, at kommunen fortsat har stort fokus på det høje fravær i den del af familieafdelingen, der har med børn i alderen 0-12 år at gøre. I januar var fraværet oppe på 23 procent.

Kolding: På onsdagens møde i social- og sundhedsudvalget får politikerne en status, der blandt andet viser, et sygefraværet i januar var på godt 23 procent i en del af familierådgivningen. Det er blandt de 17 socialrådgivere, der arbejder med børn i alderen 0-12 år.

Kolding Kommunes social- og handicapchef Bettina Brøndsted er ked af det høje sygefravær.

- Det er stadigvæk dybt bekymrende, og vi har fortsat stort fokus på området. Jeg har først flere kommentarer til sygefraværet efter udvalgsmødet, siger hun.

Udvalgsmedlem Kristina Jørgensen (DF) har stillet spørgsmål til sagen, og i januar kom det frem, at afdelingens gennemsnitlige fravær sidste år lå på 14 procent.

Dengang forklarede social- og handicapchefen, at hun var fuldstændig enig i Kristina Jørgensens vurdering af, at tallet var alarmerende højt.

- Det kan vi ikke være bekendt, og fraværet skal bringes ned, sagde Bettina Brøndsted til JydskeVestkysten i januar.

Annonce

Det er stadigvæk dybt bekymrende, og vi har forsat stort fokus på området. Jeg har først flere kommentarer til sygefraværet efter udvalgsmødet.

Social- og handicapchef Bettina Brøndsted

Udfordrede børn

De 17 socialrådgivere i familierådgivningens afdeling for børn i alderen 0-12 år arbejder med børn og familier, der har brug for ekstra hjælp i deres dagligdag.

- Det kan være, at børnene har fravær i skolen. Det kan være, at forældrene bliver skilt, og der er udfordringer i forhold til samarbejdet omkring børnene. Det kan handle om mange forskellige ting, forklarer Bettina Brøndsted.

Familierne kan selv henvende sig til familierådgivningen. Det kan også være skolen, der sender en besked til afdelingen om et barn, der ikke trives. Så kontakter afdelingen forældrene.

- I afdelingen undersøger de ansatte barnets forhold i skolen, derhjemme i familien og i netværket. Medarbejderne kommer hele vejen rundt om barnets liv, trivsel og udvikling. Hvis undersøgelsen peger på udækkede behov, så er vi behjælpelige med i samarbejde med børnene og familien at finde ud af, hvad der skal til for at få barnet og familien til at fungere igen.

Det kan for eksempel være pædagogisk bistand i hjemmet, familiebehandling til hele familien, aflastning eller en anbringelse.

- Vi følger løbende op på, hvordan det går barnet og familien, fortæller social- og handicapchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce