Annonce
Varde

Socialdemokrat om valgsejr: Mange var skuffede over Helle Thorning og løftebrud

Niels Ole Beck (S) nød denne gang at være på gaden under valgkampen. Arkivfoto: André Thorup

Varde: Det har været en helt anderledes oplevelse for Niels Ole Beck, der for tredje gang stillede op til Folketinget for Socialdemokratiet i Varde Kredsen.

- For mig her det været 100 gange nemmere at være på Torvet. Der har ikke været så meget at forsvare, siger Niels Ole Beck (62 år), der bor i Varde.

En af forklaringerne på, at Socialdemokratiet gik frem med 3,7 procentpoint til 22,4 procent af stemmerne. Og det i en af Venstres absolutte højborge.

- Mange vælgere var skuffede sidste gang over Helle Thorning og løftebrud. Denne gang har vi haft et helt andet positivt udgangspunkt. Og vi har følt en rygvind, siger Niels Ole Beck.

At det er gået så godt i det sydvestjyske skyldes ifølge Niels Ole Beck også den lokale centralisering og snak om land og by. Han mener, det er styret af Venstre, som også ønsker at nedlægge regionerne.

- Jeg tror, mange vælgere er imod mere centralisering. Tag toiletsagen i Oksbøl. De følte i Oksbøl, at der blev taget noget fra dem, siger Niels Ole Beck.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce