Annonce
Nordtyskland

Socialdemokrater fortryder bitterligt salg af 44.000 boliger

På vegne af sit parti foreslår Özlem Ünsal fra SPD nu, at Slesvig-Holsten skal have sit eget, offentlige boligselskab. Foto: Scholli2015/Wikimedia.

KIEL: For 16 år siden havde den slesvig-holstenske delstat sit eget boligselskab med 44.000 lejligheder. Med støtte fra De Grønne og det dansk-frisiske SSW besluttede den daværende, socialdemokratiske regering at skille sig af med de mange boliger for at få penge i den slunkne delstatskasse.

Nu har socialdemokraterne bitterligt fortrudt. Efterhånden er der udbredt bolignød i Tysklands nordligste delstat med alt for lidt socialt boligbyggeri og huslejer i den private sektor, som de mindre privilegerede borgere ikke kan betale. Derfor skal delstaten have et nyt boligselskab foreslår partiet, der nu sidder i opposition i landdagen i Kiel. Det skriver mediehuset SHZ.

Med forslaget fulgte dog ikke et bud på finansieringen.

- Finansieringen er den del af den kommende udvikling af konceptet, forklarer SPD’s boligpolitiske ordfører Özlem Ünsal.

Allerede i det kommende år vil partiet have en færdig plan.

Annonce
- Tilstrækkelig mange lejligheder til fornuftige huslejer er vor tids mest brændende, sociale spørgsmål.

Özlem Ünsal, boligpolitisk ordfører.

5000 om året

Målet er at samle de eksisterende, almennyttige boligselskaber i et fælles selskab, der også skal købe jord og bygge nye boliger. Ambitionen er 5000 nye lejligheder om året.

- Tilstrækkelig mange lejligheder til fornuftige huslejer er vor tids mest brændende, sociale spørgsmål, mener til Özlem Ünsal ifølge mediehuset.

Foto er frigivet under denne licens.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce