Annonce
Nordtyskland

Socialdemokrater kræver mere hjemmearbejde

Formanden for Socialdemokratiet i Slesvig-Holsten, Serpil Midyatli, vurderer, at kun cirka halvt så mange arbejder hjemmefra som under første bølge.
Annonce

KIEL: Formanden for SPD i Slesvig-Holsten, Serpil Midyatli, opfordrer ministerpræsident Daniel Günther (CDU) til at indbyde de største arbejdsgivere i Tyskland til et digitalt topmøde med hjemmearbejdspladser på dagsordenen. Her bør Günther indtrængende opfordre til hjemmearbejde, mener Midyatli med henvisning til de høje smittetal.

- Vi må ikke lade noget være uforsøgt, når det handler om at reducere antallet af kontakter, siger Midyatli. Hun forventer, at de sværeste uger fortsat venter forude.

- Alligevel arbejder kun halvt så mange hjemme for øjeblikket som i foråret. Mange ledelser satser stadig på, at medarbejderne er til stede på arbejdspladsen, og talrige appeller har været frugtesløse. Nu hævner det sig, at CDU og CSU har forhindret retten til hjemmearbejde, mener Serpil Midyatli. Hun påpeger, at også antallet af kontakter på kontorerne skal reduceres for at komme smitten til livs.

- Hjemmearbejde skal gennemføres der, hvor det er muligt. Det er også i virksomhedernes interesse for at få nedlukningen overstået hurtigere, understreger Serpil Midyatli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Regionalt

Coronasmitten tager endnu et dyk i hele landsdelen: Også antallet af indlagte daler

Annonce