Annonce
Kolding

Socialdemokraterne misser at finde spidskandidat ved opstillingsmøde: Kandidat var tre stemmer fra at blive valgt

Filip Bekic, der er formand for den socialdemokratiske partiorgansiation i Kolding, var den af de tre kandidater, som fik flest stemmer, da Socialdemokratiet onsdag aften holdt opstillingsmøde for at finde en ny spidskandidat frem kommunalvalget i november næste år. Han fik dog ikke to tredjedeles flertal, og derfor venter en urafstemning. Privatfoto
Det lykkedes ikke Socialdemokratiet i Kolding at finde sin spidskandidat til næste kommunalvalg, da partiet onsdag aften holdt opstillingsmøde. Filip Bekic var sølle tre stemmer fra at få et stort flertal til, at han kunne vælges. Nu venter endnu en afstemning.

Kolding: Selv om der var lagt op til, at Socialdemokratiet i Kolding onsdag aften skulle finde ud af, hvem der skal være partiets nye spidskandidat frem til kommunalvalget i november 2021, lykkedes det ikke de fremmødte partimedlemmer at finde frem til en spidskandidat.

Ingen af de socialdemokrater, der havde meldt sig til dysten om at blive partiets borgmesterkandidat, fik nemlig nok stemmer til at blive valgt som den, der skal stå øverst på listen ved kommunalvalget.

De tre kandidater var Filip Bekic, der er formand for den socialdemokratiske partiorganisation i Kolding, Birgitte Munk Grunnet og Elvis Comic.

Annonce

Partiets regler siger, at man ved opstillingsmødet skal have mindst to tredjedeles flertal for at blive valgt som spidskandidat ved dette møde, og det fik ingen af de tre kandidater altså.

Formanden for Socialdemokratiets kandidatudvalg og medlem af bestyrelsen for S i Kolding, Pia Werborg, bekræfter dog, at det kun var marginaler, der gjorde, at den 25-årige Filip Bekic ikke allerede onsdag aften kunne kalde sig spidskandidat for Socialdemokratiet.

Han manglede nemlig kun sølle tre stemmer i at have to tredjedeles flertal

- Der var en tydelighed til én af kandidaterne, siger Pia Werborg, der ikke ønsker at oplyse, hvor mange stemmer Elvis Comic og Birgitte Munk Grunnet fik ved opstillingsmødet.

Urafstemning

Hun fortæller, at partiet har lidt over 400 medlemmer, og at 101 af dem var mødt frem til opstillingsmødet i Parkhallen.

Filip Bekic ærgrer sig over de manglende tre stemmer, men han forklarer også, at han på forhånd havde anset det som sandsynligt, at man skulle ud i endnu en afstemning.

- Når vi er tre kandidater, skal man ikke være et matematisk geni for at se, at det ville blive svært at få to tredjedele af stemmerne. Jeg har det lidt ambivalent med resultatet, men jeg er også meget glad og stolt over, at så mange stemte på mig, siger Filip Bekic, der før opstillingsmødet blandt andet havde fået anbefalinger med på vejen af både den tidligere borgmester Per Bødker Andersen og DSU Kolding, som han tidligere selv har været formand for.

Der skal nu en anden runde til i forbindelse med valget af spidskandidat. Den kommer til at foregå som en digital urafstemning for samtlige S-medlemmer i Kolding, oplyser Pia Werborg.

Annonce

Om to uger

Her skal man have mindst 50 procent af stemmerne for at blive valgt som spidskandidat. Bliver der heller ikke fundet en kandidat i denne runde, går de to kandidater, som får flest stemmer i anden runde videre til en tredje runde, hvor det er almindeligt flertal, der afgør valget.

- Vi ville da allerhelst have fundet vores spidskandidat i aften, for på sådan et møde er medlemsdemokratiet godt repræsenteret. Men vi har også været forberedt på, at det her ville ske, siger Pia Weborg.

Der er endnu ikke fastsat nogen tidsplan for afviklingen af den videre afstemning, men hun forventer, at Socialdemokratiet senest har fundet sin spidskandidat i løbet af 14 dage.

Ifølge TV Syd fik Birgitte Munk Grunnet 34 stemmer, mens Elvis Comic kun fik tre stemmer. Han er den eneste af de tre kandidater, der sidder i byrådet i dag.

Socialdemokratiet

  • Socialdemokratiet har lige nu fire medlemmer af Kolding Byråd. Partiet fik egentlig valgt fem kandidater ind ved kommunalvalget i 2017, men sidste år forlod byrådsmedlemmet Hanne Dam partiet for at blive løsgænger.
  • Siden den tidligere spidskandidat og gruppeformand for S, Christian Haugk, forlod politikkun få måneder efter valget i 2017, har partiet manglet en spidskandidat til det kommende kommunalvalg i november 2021.
Annonce
Kolding For abonnenter

Pernille har været ramt af alvorlig sygdom og bekymringer i flere år: - Mit fleksjob gør, at jeg ikke har alt for ondt af mig selv

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

KIF Kolding For abonnenter

Nederlaget var klart og tydeligt, men KIF viste et mere værdigt ansigt end sidst

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce