Annonce
Tønder

Socialdemokraterne opstiller ny borgmesterkandidat

Barbara Krarup Hansen er socialdemokraternes bud på en kommende borgmester i Tønder. Privatfoto
45-årige Barbara Krarup Hansen, Tønder, er valgt til Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i november 2021. Hun har baggrund i en politisk interesseret familie, hvor farfaren blandt andet var borgmester i 20 år for partiet Venstre.
Annonce

TØNDER: Socialdemokratiet i Tønder har fået ny spidskandidat og dermed et bud på en ny borgmester i Tønder Kommune. På partiets generalforsamling blev den 45-årige Barbara Krarup Hansen opstillet som ny spidskandidat, og hun kommer dermed til at stå øverst på partiets stemmeseddel, når vælgerne skal til valgurnerne i november næste år.

- Vi er meget glade for at kunne opstille Barbara Krarup Hansen som spidskandidat. Hun er meget kvalificeret og har med sin relative unge alder mange år i politik foran sig, hvilket vi ser som en stor fordel, siger socialdemokraternes formand, Lisbeth Hansen.

Barbara Krarup Hansen efterfølger tidligere Højer-borgmester Peter Christensen som socialdemokraternes spidskandidat. Hun har ikke tidligere været opstillet, men hun har ifølge Lisbeth Hansen allerede et tæt samarbejde med den nuværende byrådsgruppe og er således inde i sagerne.

Bestyrelsen

Efter årets generalforsamling består bestyrelsen for Socialdemokratiet i Tønder Kommunen af følgende person: formand Lisbeth Hansen, Tønder, og kasserer Susanne K. Sørensen.

De øvrige 12 bestyrelsesmedlemmer er valgt ud fra et kriterium om, at der skal være repræsentation fra alle områder i kommunen. De 12 personer er Ulla B. Hansen, Bredebro, Barbara Krarup Hansen, Tønder, Marianne Prasse og Tage Sørensen, begge Skærbæk, Hans Zimmermann og Kim Haugaard, begge Løgumkloster, Kim Printz Ringbæk og Alina Racila, begge Toftlund, Torben Struck og Mariola Jørgensen, begge Højer, samt Børge Rossen og Mette Nielsen, begge Tønder.

Annonce

Student fra Tønder

Den ny spidskandidat er student fra Tønder Gymnasium og er ansat som udviklings- og kommunikationsmedarbejder ved Varde Kommune. Efter at hun flyttede tilbage til Tønder i 2016 begyndte hun for alvor at interesse sig for politik. Det har hun i øvrigt ikke fra fremmede. Farfaren Hans O. Hansen var således først socialudvalgsformand og efterfølgende Venstre-borgmester i den daværende Holsted Kommune i 20 år i perioden fra 1974-1994.

- Så der er altid blevet talt meget politik i familien. Kommunalpolitik er en god tilgang til at gøre en forskel i fællesskab, siger Barbara Krarup Hansen om baggrunden for hendes kandidatur.

De kommende 20 måneder frem til valget skal for hendes vedkommende bruges til at holde sig orienteret, deltage i dialog- og andre relevante møder og så ellers tale politik, både på klods hold, men også via de sociale medier. For der skal både oprettes en politisk Facebook-profil og Twitterkonto.

Annonce

Urafstemning

Hvem der kommer til at stå sammen med Barbara Krarup Hansen på den socialdemokratiske kandidatliste står endnu hen i det uvisse. Mens spidskandidaten altså er blevet valgt på generalforsamlingen, skal de øvrige kandidater findes gennem en urafstemning blandt medlemmerne.

Således vedtog generalforsamlingen nye opstillingsregler, hvorefter plads nummer to på den kommende liste skal være af modsat køn som spidskandidaten, i denne omgang altså en mand, og at der på pladserne fra to til syv skal være en repræsentant fra hver af kommunens seks områder, altså henholdsvis Tønder, Højer, Bredebro, Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund.

Annonce

Første kandidat

Med Barbara Krarup Hansens opstilling er den første bejler til borgmesterstolen ved kommunalvalget i 2021 officielt bragt i spil.

Venstre har indkaldt til opstillingsmøde torsdag den 16. april. Borgmester Henrik Frandsen har på forhånd tilkendegivet, at han er klar til at stille op. Venstre har siddet på borgmesterstolen i Tønder siden kommunalreformen i 2006/2007.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Annonce