Annonce
Indland

Socialdemokratiet finder Løkkes friskolesnak utilstedelig

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det passer ikke, at antallet af friskoler vil falde med mindre støtte, siger Socialdemokratiet efter udspil.

Ifølge Socialdemokratiet har det intet hold i virkeligheden, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at en sænkning af tilskuddet til friskoler vil betyde, at 100 friskoler vil lukke.

Det sagde statsministeren tirsdag, hvor Venstre præsenterer sin politik på friskoleområdet på Feldborg Frie Børneunivers, en friskole i nærheden af Herning.

- Jeg synes, at det er en hel utilstedelig skræmmekampagne. Da støtten sidst var på det niveau, vi ønsker, kom der ikke færre friskoler. Der kom flere.

- Årsagen til, at der er kommet færre skoler i små lokalsamfund i Danmark er første og fremmest Lars Løkkes egen kommunalreform.

- Den friskole, udspillet blev præsenteret på, er en gammel folkeskole, der blev lukket af en Venstre-borgmester efter strukturreformen, siger Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.

Diskussionen står om den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten beskriver det offentlige tilskud, friskoler får per elev. Det er beregnet ud fra den gennemsnitlig udgift til en folkeskoleelev tre år tidligere.

Den nuværende regering hævede den til 76 procent mens Socialdemokraterne ønsker den tilbage på 71 procent for at bruge pengene på folkeskolen.

Ifølge Venstre svarer det til en besparelse på 350 millioner kroner og vil lede til lukning af omkring 100 friskoler ud af de 558, der var ved starten af 2018.

Socialdemokratiet hæfter sig dog ved, at under deres regeringsperiode, hvor koblingsprocenten lå på 71, steg antallet af friskoler til 552 fra 507 i 2010.

- Vi har ingen historiske erfaringer med, at der lukker friskoler, fordi koblingsprocenten falder til 71.

- Men for de 300-400 millioner kroner, der er givet til friskolerne, kunne man ansætte 600 lærere i folkeskolen. Der må man prioritere, og vi mener, at Venstre har ført en alt for ideologisk politik de sidste år og har drænet Folkeskolen, siger Mattias Tesfaye.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce