Annonce
Billund

Socialdemokratiet har 17 kandidater klar til kommunalvalget

Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup er Socialdemokratiets bud på en ny borgmester efter kommunalvalget til november. Partiet er klar med 17 kandidater til valget. Arkivfoto: Ludvig Dittmann.
Syv af de nuværende ni byrådsmedlemmer genopstiller ved efterårets valg. Socialdemokratiet står desuden klar med en række nye kandidater.

Billund Kommune: Socialdemokratiet godkendte mandag aften den foreløbige liste af navne, som til november skal forsøge at fravriste Venstre den meget eftertragtede borgmesterpost.

Partiet havde i forvejen genvalgt Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup som spids- og borgmesterkandidat, og mandag blev der sat navn på yderligere 16 kandidater.

- Vi har et enormt stærkt hold med mennesker, der brænder for vores fælles mærkesager og som kan være med til at skabe forandringer for hele kommunen. Samtidig er vi repræsenteret bredt i alle byer, store som små, siger Jonas Midstrup, der er formand for Socialdemokratiet i Billund Kommune.

Annonce

Syv byrådsmedlemmer genopstiller

Socialdemokratiet fik ved valget i 2017 valgt syv medlemmer til byrådet. Siden er yderligere to kommet til, og partiet har således ni mandater. Kun to af de ni har valgt ikke at genopstille. Det drejer sig om Ole Marcussen, der i stedet bliver partiets bud på et medlem af regionsrådet, samt Arne V. Thomsen fra Hejnsvig.

Lokalformanden håber og tror, at det holdet af socialdemokrater kan gøre, at den politiske magtbalance for første gang i kommunens historie tipper over til rød side.

- Sammen kan vi indfri målet om at blive både kommunens største parti samt overtage borgmesterposten, lyder det fra Jonas Midstrup.

De stiller op for Socialdemokratiet

Syv af Socialdemokratiets byrådsmedlemmer genopstiller ved efterårets valg:

  • Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, Billund (spidskandidat).
  • Kris Jensen Skriver, Grindsted.
  • Jeyarajah Rasiah, Grindsted.
  • Simon Nicolajsen Jørgensen, Billund.
  • Kurt Jensen, Sdr. Omme.
  • Arne Spangfort Christensen, Vorbasse.
  • Heidi Alberte Nielsen, Stenderup-Krogager.

Derudover tæller listen en række nye kandidater:

  • Eva Kristensen (Grindsted)
  • Jane Borg Kjær, Hejnsvig.
  • Rie Køppen, Grindsted.
  • Jannick Dam Kristensen, Billund.
  • Mikkel Jakobsen, Billund.
  • Tina Glad, Grindsted.
  • Rasmus Møller Rathe, Grindsted.
  • Brian Nissen, Filskov.
  • Birthe Nielsen, Hejnsvig.
  • Jill Í Toftum, Billund.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce