Annonce
Billund

Socialdemokratiet kritiserer Løkke-besøg i Grindsted: - Det er et rent Venstre-stunt

Troels Ravn og Jørn Lehmann Petersen, begge fra Socialdemokratiet, er begge undrende over, at regionen ikke var tilstede ved dagens besøg i Grindsted. Arkivfoto

Socialdemokratiet på både Christiansborg og i Region Syddanmark undrer sig meget over, at regionens fagfolk ikke var inviteret med til Lars Løkke Rasmussens besøg i Grindsted. Derfor fik besøget karakter af PR-stunt, mener partiet.

Grindsted: Der er ikke mange rosende ord at finde hos Socialdemokratiet oven på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) besøg i Grindsted.

Årsagen er, at der ved besøget ikke var en eneste person med fra Region Syddanmark, som i dag har ansvaret for forureningen. Regionen var ellers repræsenteret ved besøgene fra miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som begge besøgte byen i 2018.

- Det er os, der sidder inde med viden om forureningen, og derfor synes jeg, det er underligt, at Lars Løkke tager ud og kigger på det her med Billund Kommune. Kommunen er dygtig nok, men det er ikke deres ansvarsområde. Det er os, der sidder med den seneste viden om forureningen og omkostningerne ved en oprydning, siger Jørn Lehmann Petersen (S), som er formand for miljøudvalget i Region Syddanmark.

Lokalvalgt MF'er fra Billund-Vejen-kredsen Troels Ravn (S) er endnu mere harsk i kritikken.

- Det er topmålet af arrogance, når ingen fra regionen er med. Kommunen har vel været medspiller på det seneste, men ellers har de ikke været fremme i skoene på sagen. Det er regionen, der virkelig har trukket et læs. Det står som et rent Venstre-stunt, hvor Lars Løkke er på charmeoffensiv i en alvorlig sag, som regeringen ellers har glimret ved sit fravær i, siger politikeren.

Annonce

Borgmester: En anden slags besøg

Hos statsministerens presserådgiver forlyder det, at man har henvendt sig til Billund Kommune, som har stået for at arrangere besøget. På kritikken svarer borgmester Ib Kristensen (V) i Billund Kommune, at regionens hjælp ikke var nødvendig til dagens besøg.

- Miljøministeren og sundhedsministerens besøg var af mere faglig karakter, men det var anderledes med statsministerens besøg. Det handlede mere om at give udtryk for byens og borgernes bekymring. Det kunne vi godt klare selv, og derfor havde vi ikke brug for regionens ekspertise, siger Ib Kristensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce