Annonce
Varde

Socialdemokratiet redder muligt hotelbyggeri på Hafnia-grunden i Blåvand

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl den 4. januar 2018 modtog 2.928 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand af Mariane Nygaard Holm. Underskrifter som ikke fik væltet projekter, hvorfor de efterfølgende klagede over Varde Byråds vedtagelse af lokalplanen. Derved løber projektet tør for tid, da dispensationen til byggeriet gælder til november 2020. Men nu forlænges dispensationen til november 2022. Arkivfoto: Chresten Bergh
De nye socialdemokratiske regering er modsat den forrige klar til at forlænge dispensation med to år, så kystprojekterne i blandt andet Blåvand ikke falder på lang behandlingstid i Planklagenævnet.

Blåvand: I foråret var jublen stor hos modstanderne af især hotelprojektet på Hafnia-grunden i Blåvand, da den tidligere regering sagde nej til at forlænge dispensationen til kystbyggeriet. Et af de ti kystforsøgsprojekter, som kun kan lade sig gøre i form af en dispensation af planloven.

Dispensationen gælder fem år til november 2020. Hvis byggeriet ikke er sat i gang inden da, så falder projektet til jorden. Et sandsynligt scenarie, da en gruppe borgerne har klaget over plangrundlaget til Planklagenævnet. Og derved løber projektet i Blåvand tør for tid.

Annonce

Jeg synes, det er sund, vestjysk fornuft og positivt, at vi kan få afprøvet klagen på projektet, så det ikke er tidsfristen, men klagesystemet, der afgør sagen.

Plan- og teknikformand, Preben Friis-Hauge (V), Varde Kommune

Giver god mening

Men den nye socialdemokratiske erhvervsminister Simion Kollerup har et helt andet syn på sagen om kystforsøgsprojekterne. Han har efter endnu en henvendelse fra borgmester Erik Buhl (V) og plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) i Varde Kommune fået forligskredsens opbakning til, at dispensationen kan forlænges til november 2022.

Det er helt naturligt ifølge socialdemokratiets turistordfører Henrik Møller.

- Det giver god mening. Det er store projekter, der også har krævet meget tid. Så det ser jeg ikke som et problem, siger Henrik Møller.

Modstanderne vil mene, at en forlængelse er noget, som fanden har skabt?

- Så skulle vi i første omgang ikke have gjort det muligt, siger Henrik Møller.

Værd at spørge igen

De nye vinde fra Erhvervsministeriet glæder i den grad Preben Friis-Hauge.

- Jeg synes, det var værd at spørge en gang til, om den nye minister mener det samme som den forrige, siger Preben Friis-Hauge.

Den forrige var de konservatives Rasmus Jarlov.

- Jeg synes, det er sund, vestjysk fornuft og positivt, at vi kan få afprøvet klagen på projektet, så det ikke er tidsfristen, men klagesystemet, der afgør sagen, siger Preben Friis-Hauge.

Med til historien hører også, at det var Helle Thornings-Schmidts (S) regering, som i sin tid fostrede idéen til kystforsøgsprojekterne.

Sagen kort

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varer i fem år til november 2020.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet. Planklagenævnet forventer af træffe en afgørelsen i 2019.
  • Erhvervsstyrelsen gav den 13. maj 2019 Varde Kommune afslag på at forlænge dispensationen på fem år. Erhvervsstyrelsen var meget klar i sin afgørelse og henviste til loven, der ikke gav mulighed for at forlænge fristen på grund af forsinkelser af en klage.
  • Den nye erhvervsminister Simon Kollerup (S) har den 9. september med opbakning fra forligskredsen besluttet, at det skal være muligt at forlægge fristen med to år. Der kommer nu et lovforslag. Derved skal byggeriet først være påbegyndt i november 2022.

Det er jeg ked af

Det er Mariane Holm Nygaard i Blåvand, som sammen med andre borgere har klaget til Planklagenævnet over flertallets (V og DF) i Varde Byråds vedtagelse af lokalplanerne, som de finder er vedtaget på et fejlagtigt grundlag. Om fristforlængelsen på to år siger hun:

- Det er jeg ked af, da de har haft fem år i dispensation.

En ting er tidsfrist, noget andet er sagens kerne at tillade et hotelbyggeri, hvor der er beskyttet § 3-natur.

- Jeg vil helst have en afgørelse i Planklagenævnet, siger Mariane Holm.

Hafnia-grunden blev i 1968 købt af staten. Netop for at undgå yderligere byggerier af sommerhuse i Blåvand, så der var et frirum for folk ned til Blåvand Strand. Det er på den grund, at et flertal i Folketinget har givet mulighed for et hotelbyggeri. På billedet ses det gamle ishus, som nu er lukket. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce