Annonce
Varde

Socialdemokratiet siger nej til cykelsti ved Blåbjerg

Gruppeformand Søren Laulund (S) holder fast i nej til cykelstien. Her ses han under valgkampen. Arkivfoto: André Thorup
Socialdemokratiet har nu besluttet at sige nej til at bygge en cykelsti på Blåbjergvej. Partiet vil prioritere de cykelstier, der kommer kommunens egne skatteborgere til gavn, lyder det.
Annonce

Houstrup/Nørre Nebel: Socialdemokratiet har nu besluttet at sige nej til Niels Christiansens (K) forslag om en cykelsti mellem Blåbjerg Klitplantage og Nørre Nebel. Det fortæller gruppeformand Søren Laulund.

- Vi vil ikke gå væk fra, at vi har besluttet at prioritere vores egne skatteborgere, siger Søren Laulund, der altså mener, at cykelstien på Blåbjergvej i højere grad er til gavn for turister.

Når man kigger på argumenterne for cykelstien, så er det også de positive gevinster for turismen, der er i fokus. Det hører dog med, at Niels Christiansen også mener, at cykelstien er til gavn for de lokale. På Facebook har han skrevet: "Det er i høj grad også en cykelsti, som vil muliggøre, at borgerne i en af kommunens hovedbyer (Nørre Nebel) omsider kan få en god og trafiksikker vej fra by og ud til klitplantage og stranden."

Annonce

En fejl

Søren Laulund fastholder også, at det er vigtigst at bruge penge på skoleveje, når det gælder cykelstier. Her har Niels Christiansen fremført, at hans forslag ikke vil betyde færre penge til cykelstier på skoleveje. Søren Laulund synes ikke, det er helt rigtigt, fordi Niels Christiansens forslag vil betyde færre penge til andre anlægsprojekter, og det kan også have konsekvenser for cykelstier.

Birger Filskov (S) er medunderskriver på et brev fra sogneforeningen i Nørre Nebel, der anbefaler cykelstien, men det er en fejl.

- Jeg bakker op om Socialdemokratiets holdning, og det ved bestyrelsen (i sogneforeningen, red.) godt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Kun tre kommuner går fri af bekymrende smittetal: Nu har coronaen også godt fat i Sønderborg og Vejen

Annonce