Annonce
Varde

Socialdemokratiet stiller med en næsten helt ny flok

De opstillede socialdemokrater fra venstre: Flemming Knudsen, Anne Catherine Hoxcer Nielsen, Hans Julius Jacobsen, Birger Filskov, Ingvard Ladefoged, Mohammed Hajd Ali, Søren Laulund, Frederik Bak, Kim Christensen, Kaj-Aage Jensen, Sandie Eis Ravn, Jan Lings, Frede Siggaard Pedersen. Privatfoto

Socialdemokraterne i Varde har holdt opstilling

Varde Kommune: Socialdemokratiet i Varde går til valg under et slogan om fornyelse, og det passer meget godt med de 13 opstillede på listen til valget i november, for der er rigtig mange nye, yngre navne imellem.

- Vi vil arbejde for at udbygge Varde Kommune i en mere social venlig retning, hvor vi tager mere hensyn til ældre, børn og unge og ikke mindst de social udsatte personer, vi har overalt i kommunen, lyder udtalelsen fra opstillingsmødet onsdag aften.

Her blev de tretten kandidater valgt og opstillet i prioriteret rækkefølge.

- Vi er rigtig stolte af at have en liste, hvor gennemsnitsalderen er væsentligt lavere, end den er for det siddende byråd. Samtidig har den en meget fin geografisk spredning, hvilket er en Socialdemokratisk mærkesag, specielt i en kommune så stor, som Varde kommune er, siger Frede Siggaard Pedersen, formand for Socialdemokratiet i Varde kredsen.

Listen kom til at se således ud: Borgmesterkandidat Søren Laulund, Varde, 44 år, 2) Ingvard Ladefoged Næsbjerg, 67 år, 3) Frederik Bak Ho, 22 år, 4) Anne Catherine Hoxcer Nielsen, Varde, 32 år, 5) Sandie Eis Ravn, Varde, 31 år, 6) Birger Filskov, Nørre Nebel, 58 år, 7) Jan Lings Oksbøl,44 år, 8) Mohamed Hajd Ali, Ølgod, 30 år, 9) Hans Julius, Alslev, 59 år, 10) Kim Christensen, Tistrup, 52 år, 11) Kaj-Aage Jensen, Ansager, 69 år, 12) Lasse Krog Siggaard, Varde, 31 år, 13) Flemming Knudsen Vrøgum, 37 år.

Derudover blev Kjeld Anker Espersen, der har valgt ikke at genopstille til byrådet, valgt som Varde Kredsens kandidat til regionsrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce