Annonce
Indland

Socialdemokratiet vil mandag fremlægge økonomisk plan

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mandag vil Socialdemokratiet fortælle, hvordan man vil prioritere de 70 milliarder i råderummet til velfærd.

Skal der ansætte flere pædagoger? Skal der flere sygeplejersker på sygehusene eller flere sosu-assistenter i ældreplejen?

Det vil Socialdemokratiet mandag give partiets bud på.

Det sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i en direkte debat på TV2 søndag aften.

Her fastslog Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet mandag vil fremlægge en ny økonomiske plan.

Den skal vise, hvordan partiet vil prioritere pengene fra det såkaldte økonomiske råderum. Planen bliver præsenteret mandag klokken 13 på Christiansborg.

Både Socialdemokratiet og Venstre har i valgkampen lagt op til, at pengene fra det økonomiske råderum skal gå til at sikre, at der bliver fastholdt den samme service over for borgerne, selv om der kommer flere plejekrævende ældre og børn i de kommende år.

Socialdemokratiet har lagt op til, at de i alt 70 milliarder kroner frem mod 2025 skal gå til at sikre velfærden. Venstre har lagt op til, at 69 af de 70 milliarder kroner skal gå til velfærd.

Velfærdsløftet fra Venstre betyder, at det offentlige forbrug årligt skal stige med 0,65 procent. Det er en markant justering af Venstres hidtidige politik.

I 2015 gik Venstre til valg på nulvækst i den offentlige sektor. Og VLAK-regeringen har haft et mål om at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent.

Mette Frederiksen forsøgte under søndagens debat på TV2 at få Lars Løkke Rasmussen til at gå med på en aftale om en velfærdslov, hvor de to partier forpligter sig til at lade det offentlige forbrug stige i takt med udviklingen i befolkningen.

- Jeg vil gerne være med til at lave en lov - en finanslov. Jeg vil gerne være med til at løfte vores kernevelfærd. Jeg har bundet mig til 69 milliarder kroner (til 2025, red.), og jeg vil ikke afvise mere, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Det økonomiske råderum er skabt gennem de store reformer af blandt andet danskernes pensionsalder, som politikerne på Christiansborg har gennemført siden 2006.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce