Annonce
Indland

Socialdemokratiet vil slå hårdt ned på ulovlig arbejdskraft

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
På et pressemøde fredag præsenterer Socialdemokratiet sin helhedsplan for dansk udlændingepolitik.

En central del af Socialdemokratiets helhedsplan for dansk udlændingepolitik bliver at slå hårdt ned på udnyttelse af ulovlig arbejdskraft.

Planen bliver præsenteret på et pressemøde fredag klokken 14.30, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

- Vi vil det illegale arbejdsmarked til livs. Vi vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode, siger formand Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.

Konkret foreslår partiet en tredobling af bødestraffen for virksomheder, der bruger ulovlig arbejdskraft, fratagelse af retten til at drive virksomhed og styrket myndighedskontrol.

Derudover skal skattemyndighederne have adgang til byggepladser på privat grund.

Socialdemokratiets udlændingepolitik består af tre elementer. Danmark skal ikke tage imod flere flygtninge, end der kan integreres.

Derudover skal mennesker hjælpes bedre i nærområderne, og der skal føres en integrationspolitik, der baserer sig på ret og pligt.

- Udlændingepolitik er fyldt med dilemmaer og svære valg. Men det hele hænger sammen. For mange er desværre kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. Hvis det skal vendes, så skal vi kun tage imod så mange, som vi evner at hjælpe her i landet.

- Og hvis vi for alvor skal få nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, skal vi hjælpe mere og bedre i nærområderne. Alle tre dele hænger uløseligt sammen, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at fratage ejere, der ansætter illegale, retten til at drive virksomhed.

- Men forudsætningen må være, at det er ved systematisk og gentagen brug af illegal arbejdskraft, siger han til Jyllands-Posten.

Han afviser derimod forslaget om, at skattemyndighederne igen skal have adgang til private grunde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce