Annonce
Udland

Sociale medier sletter dokumentation for krigsforbrydelser

Bakr Alkasem/Ritzau Scanpix
Syrisk ngo ser det som stort problem, at sociale medier fjerner videoer og fotos, der dokumenterer overgreb.

Sociale medier fjerner hundredtusindvis af fotos og videoer fra den syriske borgerkrig for at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet.

Det skriver det journalistiske medie Danwatch.

Organisationen Syrian Archive, der indsamler bevismateriale om krigsforbrydelser, ser det som et stort problem.

- Hvert minut trawler Facebook, YouTube og Twitter deres platforme og fjerner materiale, der kan være afgørende for en dag at få krigsforbrydere dømt, siger Hadi al-Khatib, leder af organisationen, til mediet.

Som eksempel på videoer, der er blevet slettet, nævner Danwatch tre videoer fra den syriske by Kafr Zita, der i april 2014 blev angrebet med tøndebomber indeholdende klorgas.

Ifølge den syriske ngo er en meget stor del af det materiale, som er blevet uploadet fra den syriske borgerkrig, forsvundet.

Tendensen vokser, i takt med at søgemaskinerne bliver mere effektive til at finde eksempelvis voldeligt materiale og børneporno.

- Vi har løbende kontakt med Facebook, Twitter og Google (som ejer YouTube, red.) om problemet, men trods flere års forhandlinger er det som om, de stadig ikke forstår problemet, siger Hadi al-Khatib.

Hos Facebook erkender kommunikationschef Peter Münster, at det er et problem, hvis historisk materiale forsvinder.

- Det er klart, at Facebook også skal være en platform, hvor man kan dele ting, der ikke er rare at se på og høre om.

- Det betyder, at vi i nogle situationer har et konkret ansvar for at lade ting ligge. Det tager vi alvorligt, siger han til Ritzau.

Det afhænger ifølge kommunikationschefen helt af konteksten, hvorvidt voldeligt materiale bliver fjernet.

- Den samme video af et forfærdeligt angreb kan deles på flere måder. Den kan for eksempel deles med en emoji af klappende hænder eller en anden form for billigelse eller forherligelse. I så fald skal den fjernes.

- Men hvis den samme video deles med det formål at gøre opmærksom på, at her er noget forfærdeligt, som skal stoppes, så skal den som udgangspunkt blive liggende, siger han.

I et samråd onsdag erklærede justitsminister Nick Hækkerup (S) sig villig til at diskutere nogle "samfundsmæssige rammer" for regulering af sociale medier.

Det var foranlediget af en debat om, hvorvidt det begrænser ytringsfriheden, når eksempelvis Facebook sletter visse opslag, som indeholder den højreorienterede aktivist Tommy Robinsons navn.

/ritzau/

Annonce
Nyheden fra Danwatchs hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce