Annonce
Nordtyskland

Socialminister om abortmodstandere: Rom bestemmer alt

I landdagens socialudvalg betegnede Heiner Garg situationen i Flensborg som ubehagelig - også for ham personligt. Foto: FDP.

FLENSBORG: Den slesvig-holstenske landdags socialudvalg opfordrede torsdag enstemmigt delstatens socialminister Heiner Garg til at gå i dialog med alle relevante parter for at sikre Flensborgs kvinder muligheden for abort, efter det nye supersygehus har afvist at gennemføre disse indgreb fra 2016, hvor det nye hospital åbner.

Sygehuset opstår som en fusion mellem de to nuværende hospitaler i Flensborg. Det ene er Malteser-hospitalet, der bliver drevet af den katolske Malteser-orden, som afviser abort. Det kommer dermed til at gælde for hele det nye sygehus.

Så gerne Heiner Garg end ville, tvivler han på mulighederne for at overbevise malteserne.

- Vi taler om en orden, der skal har rygdækning fra baglandet i Rom til stort set alle beslutninger, siger Heiner Garg.

Lovmæssigt er der heller ingen mulighed for at tvinge sygehuset til at tilbyde svangerskabsafbrydelser.

Heiner Grag lover, at ingen kvinde i Flensborg fremover skal nægtes muligheden for abort. En offentlig abortklinik kunne eventuelt være en mulighed, mener han.

/SHZ

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce