x
Annonce
Danmark

Socialrådgivere: Vi kan ikke straffe os væk fra social kontrol

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Social kontrol skal ifølge socialrådgiveres formand forebygges med undervisning i kultur og kønsroller.

Ledige indvandrerkvinder bliver presset af familie og omgangskreds til at sige nej til job eller aktivering.

Annonce

Det er konklusionen i en undersøgelse fra Københavns Kommunes jobcentre.

Her svarer hver tredje af de knap 400 medarbejdere, at de har oplevet eksempler på negativ social kontrol.

Det vil sige tilfælde, hvor ledige indvandrerkvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Omfanget overrasker formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup.

- Vi har altid vidst, at der foregår social kontrol i nogle af de her familier. Men at det sker i det her omfang, kommer nok lidt bag på mig, siger han.

Konsekvensen af den sociale kontrol er ifølge undersøgelsen, at nogle af kvinderne siger nej til at arbejde på en arbejdsplads med mandlige kolleger.

Det kan også være, at kvinderne afbryder deres ansættelse eller praktikforløb på grund af pres fra familie eller omgangskreds.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Berlingske, at undersøgelsen gør ham vred.

Han mener, at løsningen er at stille flere krav til kvinderne - og mændene - om at optjene ret til ydelser.

Men det er ikke vejen frem, mener formanden for socialrådgiverne.

- Man kan ikke straffe sig til kulturforståelse. Det handler om undervisning og om at gå ind og hjælpe de her familier ind på arbejdsmarkedet og sørge for, at de bliver godt integreret, siger Mads Bilstrup.

Der har de senere år ifølge formanden været en tendens til, at aktivering prioriteres på bekostning af undervisning i kultur og samfundsforhold.

Det betyder ifølge Mads Bilstrup, at de nytilkomne ikke får en forståelse for den danske kultur, hvor normen er, at kvinder er på arbejdsmarkedet.

- Udviklingen de senere år er gået i retning af, at det handler mere om arbejdsintegration. At når man kommer hertil, så skal man ud og arbejde.

- Men hvis man ikke får en forståelse for, hvad det er for et samfund, man er kommet til, og hvis man ikke lærer sproget og bliver oplyst om, hvilke rettigheder man har, og hvordan kønsrollemønstrene er her i landet, så bliver det alt andet lige sværere at blive integreret på arbejdsmarkedet, siger Mads Bilstrup.

Ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Rasmus Brygger er det dog i det hele taget vigtigt, at kommunerne hjælper kvinderne til at blive mere selvstændige borgere.

Og det kræver, at kommunerne begynder at stille lige så høje krav til kvinderne som til mændene, siger han.

- Man kan ikke gøre det alene ved bare at give kurser i dansk samfundsforståelse eller i matematik.

- Det er også sindssygt vigtigt, at man kommer ud på en arbejdsplads og oplever hverdagen, som er der. Gør man det, er erfaringerne også, at kvinderne bliver stærkere, siger Rasmus Brygger.

/ritzau/

Her er undersøgelsen fra Københavns Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Max og Trine er faret vild i verden

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce