Annonce
Billund

Socialrådgiverne har færre sager - og det sparer penge

Socialrådgiverne i familieafdelingen har færre sager, så de kan følge hver familie tættere. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Billund Kommune vedtog i 2016 en strategi, hvor hver socialrådgiver skulle have færre sager for at kunne fokusere mere på forebyggende indsatser. Det arbejde er godt på vej ifølge en uafhængig rapport.

Billund Kommune: Færre tvangsfjernelser og færre udgifter til anbragte unge.

Billund Kommune begynder allerede at kunne se resultater af den nye strategi, man tilbage fra årets begyndelse i 2016 indførte på familieområdet.

Baggrunden dengang var et usædvanligt højt niveau af tvangsfjernelser - flere end gennemsnittet i både regionen og resten af landet - og en stigende udgift til anbringelser.

Til at indføre strategien fik familieafdelingen en ekstra bevilling på 6,2 millioner kroner. Strategien var hentet med inspiration fra Herning Kommune og fokuserede i højere grad på forebyggende indsatser samt større inddragelse af forældre og børn i sagerne.

- Det handler om respekten for den enkelte og om at iværksætte indsatser, der virker og holder. Og det kan vi kun ved at inddrage børnenes og forældrenes erfaringer og ønsker, siger Klara Lyskjær Noer (V), afgående formand for børne- og kulturudvalget.

Annonce

Den nye strategi

Den nye strategi hedder "Den svenske model" eller Herningmodellen. Arbejdsformen stammer oprindeligt fra Sverige, men er udviklet til et decideret program for arbejdet med udsatte børn og unge af Herning Kommune.Arbejdsformen omfatter blandt andet færre sager for den enkelte socialrådgiver, tættere kontakt til udsatte børn, unge og deres familie, hyppigere opfølgning på iværksatte indsatser, flere forebyggende tiltag, flere anbringelser i netværksfamilier og plejefamilier samt færre og kortere anbringelser på institution.

Den svenske model i Billund Kommune hedder "Familie i forandring". Strategien løber fra 2016-2019.

Færre sager pr. rådgiver

Pengene blev blandt andet brugte til at hyre fem ekstra socialrådgivere, så hver socialrådgiver på familieområdet i dag i gennemsnit har cirka 25 sager mod tidligere 35 sager. Det betyder, at hver socialrådgiver kan følge familierne tættere og følge hurtigere og oftere op.

Siden er andelen af tvangsfjernelser faldet fra 33 procent til 14 procent allerede det første år, hvor man også sparede fire millioner kroner på udgifter til anbragte børn og unge.

Revisionsfirmaet BDO samt University College Lillebælt har sidste efterår kigget på udvalgte sager i Billund Kommune for at se, hvordan den nye strategi bliver benyttet ude i marken, og i en rapport roser de generelt sagsbehandlingen:

- Vi ser en meget systematisk sagsbehandling, hvor de lovmæssige krav generelt overholdes Der ses endvidere solide socialfaglige vurderinger og der bliver generelt taget rettidigt og relevant hånd om de udsatte børn og unge, står der i rapporten.

I 2019 forventes investeringen på de 6,2 millioner at balancere sig selv, og der forventes mindreudgifter på området fra 2020.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce