Annonce
Danmark

Sofie tænder lys for alle coronaens dødsofre

Dødstallet over coronaens ofre stiger dag for dag, men vi skal huske, at det er mødre, fædre og venner, der gemmer sig bag tallet, mener Sofie Sønderup, der tænder et virtuelt lys for hvert at pandemiens ofre.Privatfoto
Coronaens ofre er mere end et koldt tal, der vokser dag for dag, mener Sofie Sønderup. Hun startede en mindeside til ofrene. Pludselig en dag var hendes kammerats datter en af dem - en 38-årig mor til to skolebørn.

Minde: Det er snart et år siden, den første dansker blev konstateret smittet med den ny corona-virus, og den 14. marts døde den første smittede dansker. Det gjorde stort indtryk på Sofie Sønderup:

- Jeg blev lidt skræmt og tænkte: Hvad er det, der foregår? Først var det ét menneske, men så begyndte tallet bare at vokse og vokse, siger den 47-årige Sofie Sønderup, der er dyrepasser i en børnehave.


Det er jo ikke bare et tal. Det er nogens mor eller far. Det er nogens bror, søster eller ven. Det er nogens onkel, nabo eller barn

Sofie Sønderup


Mens myndighedernes tal over antallet af døde med coronavirus i kroppen begyndte at tikke opad, gik hun og tænkte på de mennesker, der gemmer sig bag de kolde og voksende tal.

- Hver gang nogen dør, er det jo mere end et tal. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvem der gemte sig bag, for det er jo ikke bare et tal. Det er nogens mor eller far. Det er nogens bror, søster eller ven. Det er nogens onkel, nabo eller barn, siger Sofie Sønderup.

Hun gik også og tænkte over, hvordan de døde nærmest forsvandt ud i ubemærkethed:

- På grund af restriktionerne har muligheden for at sige ordentligt farvel til sine kære ved en bisættelse jo også været stærkt begrænset, siger hun.

Annonce

Det kom for tæt på

Derfor startede hun siden ”Mindeside for Corona virussens ofre” på Facebook ud fra en meget enkel idé.

- Jeg tænder et virtuelt lys på Facebook for hver eneste døde, siger hun.

At tænde et virtuelt lys betyder egentlig bare, at hun har et billede, hun hele tiden opdaterer med flere lys, når dødstallet stiger, og så krydrer hun med billeder fra naturen og fra sin egen have.

Selv om tanken bag var, at coronaen kan slå ned hvor som helst, blev Sofie Sønderup alligevel forskrækket, over, hvor tæt på hende den ramte, da en 38-årig mor til to døde op mod jul.

- Det var et chok, for hun var vores kammerats datter, og hun har to børn i skolealderen. Jeg kunne slet ikke få det til at passe, for hun var jo ung, siger hun og fortæller, hvordan det gav en ny dyb alvor næste gang hun satte sig foran skærmen for at tænde lys for de døde:

- Så dækker tallet pludselig over én man kender, som døde alt for unge og efterlader sig mand og to børn. Det var hårdt, siger hun.


Det var et chok, for hun var vores kammerats datter, og hun har to børn i skolealderen. Jeg kunne slet ikke få det til at passe

Sofie Sønderup


Sofie Sønderup havde egentlig håbet på, at flere efterladte ville bruge hendes mindeside til at skrive lidt om dem, de har mistet til coronaen.

-Det var nok sådan, jeg havde forestillet mig det, men som det er nu, er det bare min egen måde med lys at vise, at der altså er mennesker bag tallene. Det er ikke noget stort arbejde at gå ind og sætte nye lys op ind imellem. Jeg synes heller ikke, jeg kan stoppe nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce