Annonce
Kolding

Sognepræst: Mangler vi noget, så køber vi det bare, så hverken børn eller voksne har noget særligt at ønske sig

Advent er en særlig tid for eftertanke, bøn og håb - eller sådan var det i hvert fald i gamle dage. Men for de fleste danskere handler adventstiden mere om kranse med lys, julehygge og adventsgaver. På den måde har adventen mistet sin betydning, mener Henriette Bacher Lind. Foto: Søren Gylling

Kolding: I dag den 22. december er det fjerde søndag i advent og samtidig årets korteste dag. For Henriette Bacher Lind, der er sognepræst i Sankt Nicolai Kirke, er dagen derfor særlig vigtig.

- Den betyder dels, at adventstiden snart slutter, og juletiden starter. Og så betyder dagen også, at lyset er lige på trapperne igen, siger Henriette Bacher Lind.

Ifølge præsten er fjerde søndag i advent generelt en lavmælt dag, hvor der ikke kommer mange til gudstjeneste. Hun tror, det handler om, at dagen er så tæt på jul, at mange venter med at gå i kirke til selve juledagene.

- Men det er så ærgerligt, for jeg er vild med dagen. December er jo sådan en travl måned, men når vi når til fjerde advent, er der faldet lidt ro på. Derfor er der en speciel stemning til gudstjenesten sidste søndag i advent, hvor man træder ind i et rum af ro og eftertænksomhed. Det bør man unde sige selv, siger Henriette Bacher Lind.

Ordet advent betyder "Herrens komme", og adventstiden handler om forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Derfor er advent en særlig tid for eftertanke, bøn og håb - eller sådan var det i hvert fald i gamle dage. Men for de fleste danskere handler adventstiden mere om kranse med lys, julehygge og adventsgaver. På den måde har adventen mistet sin betydning, mener Henriette Bacher Lind.

- Vi er blevet enormt dårlige til at udsætte vores behov. I dag har mange allerede juletræet inde i stuen midt i december. Det sammen gælder de materielle ting. Mangler vi noget, så køber vi det bare, så hverken børn eller voksne har noget særligt at ønske sig til jul. Men adventstiden handler netop om at vente og tælle dagene frem mod julen og håbet om noget bedre, siger Henriette Bacher Lind.

Hun opfordrer derfor til, at man bruger dagen i dag den 22. december til at bede en stille bøn, dyrke forventningens glæde og tænke over, hvad man virkelig ønsker sig i livet.

- Det er de stille bønner, der kan give et håb om et bedre liv for familien eller måske endda hele menneskeheden. Dem skal der være plads til den sidste søndag i advent.

Annonce

Vi er blevet enormt dårlige til at udsætte vores behov. I dag har mange allerede juletræet inde i stuen midt i december. Det sammen gælder de materielle ting. Mangler vi noget, så køber vi det bare, så hverken børn eller voksne har noget særligt at ønske sig til jul.

Henriette Bacher Lind

Julekalender

24 historier om 24 tal.

Nogle tal betyder mere for nogle end for andre. Det er tanken bag dette års julekalender, hvor kendte koldingensere hver dag frem til juleaften fortæller en historie med udgangspunkt i dagens kalendertal.

Sognepræst Henriette Bacher Lind. Foto: Søren Gylling
Sognepræst Henriette Bacher Lind. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce