Annonce
Tønder

Sol - sang - sjap og supper

Over 300 var med til premieren af to nye Rosendal-sange og den efterfølgende tur ud i vadehavet, for "at hente tidevandet ind". Foto: Uwe Iwersen

Over 300 sangfugle fra hele landet var med, da Ballumdigter Jens Rosendals seneste to sange fik verdenspremoere på diget ud til Vadehavet lørdag eftermiddag.

BALLUM: Digter og første æresborger i ny Tønder Kommune Jens Rosendal, Ballum har skrevet 1000 sange.

- Jeg ved det ikke helt bestemt. Men 1000 er sådant et dejligt rundt tal, siger han.

Lørdag eftermiddag kom der to nye sange til. "Æ Springstag" og "Memento". Førstenævnte er en hyldest til et ældgammelt transportmiddel i marsken, en stav til at springe over grøfter med. Og "Memento" er såmen Jens Rosendals opfordring til at søge, forsøge og finde nyt.

- For det er så dejligt at turde - alt det som man ikke tør, lyder budskabet.

Det blev første gang præsenteret og sunget lørdag eftermiddag på et dige ud til Vadehavet syd for Ballum. Verdenspremieren samlede over 300 "sangfugle" fra hele landet, der var "fløjet" til fra hele landet. Det er Anker Askou, der har komponeret melodierne, og det var da også ham, der sad ved det elektriske klaver, da sangene blev fremført. Ballum, marsken og Vadehavet viste sig fra deres smukkeste sider. Høj sol, næsten ingen vind og et storslået udsyn over vaden. Sidstnævnte vender vi tilbage til.

Annonce

Det er godt nok længe siden, at jeg har holdt tale i gummistøvler.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
Dagens hovedperson, Jens Rosendal, og borgmester Henrik Frandsen hyggede sig i hinanden selskab. Foto: Uwe Iwersen

Syvende gang

Det er syvende gang, at Vadehavsmedjen i Ballum med Else Kirsten og Erhardt Ehmsen som de drivende kræfter bag inviterede til skønsang under åben himmel, sjappemarch samt sangtime og en fire retters suppe-menue. Første gang var i 2012, da Jens Rosendal fyldte 80 år. Om få dage runder han 86, og lørdag var han både samlingspunkt og æresgæst på Bunti-diget.

Blandt de over 300 gæster fra hele landet var også borgmester Henrik Frandsen, der havde taget cykelturen fra hjemme i Skærbæk ud til Vadehave. Iført solide gummistøvler holdt han velkomsttalen.

- Det er godt nok længe siden, at jeg har holdt tale i gummistøvler, indledte han, for derefter at komme ind på gode traditioner og fællesskaber, som Sang-arrangementet ved navn "Vi henter tidevandet ind" efter en af Jens Rosendals sange, er ved at udvikle sig til .

- Traditioner binder og sammen og giver os fællesskaber, sager han.

Der var mandefald, eller rettere sagt kvindefald, ude i vadehavets mudder. Heldigvis kom ingen til skade, men flere kom noget mere beskidt ind på land end de var gået ud. Foto: Uwe Iwersen

Ud på vaden

Og dermed tilbage til vaden.

Til traditionerne på en "Tidevands"-dag hører, at deltagerne vandre ud i vadehavet helt ud til vandkanten, for derefter at synge Rosendal-sangen på vej ind. Turen gennem sjap og smadder er ikke helt uproblematik. Bliver man stående, suges man fast. Går man for hurtigt, mister man sine støvler. Og så er det faktisk let at miste ballancen i søllet og ende på halen. Det var der flere der gjorde.

Jens Rosendal var meget tilfreds med verdenspremiere.

- Jeg synes, de sang godt. Det lød godt, lød hans dom.

Inden de mange deltagere tog ud i Vadehavet sang de Jens Rosendals måske kendteste sang, "Du kom med alt hvad der var dig". Den er nu oversat til 18 forskellige sprog. Om "Æ Springstagsang" og "Memento" opnår samme internationale bevågenhed, må tiden vise.

FDF Brass Band fra Tønder sørgede for de rigtige toner. Foto: Uwe Iwersen
De to nye Rosendal-sange blev præsenteret af Else Kirsten Ehmsen (t.h.) og fremført af et kor. Foto: Uwe Iwersen
Det gælder om at holde balance ude i søllet, især når man bærer på et instrument. Foto: Uwe Iwersen
Der blev hygge ude i vadehavet. Foto: Uwe Iwersen
Hver fugl sang med sit næb. Nogle endda fra en ophøjet stilling. Foto: Uwe Iwersen
Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad en springstav er, så præsentere Christian Marcussen marskens ældste transportmiddel. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce