Annonce
Sport

Solbakken lader Thomsen erstatte Zeca mod Malmö FF

Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix

FC København starter med både Nikolaj Thomsen og Robert Mudrazija på midtbanen. Andreas Bjelland er også med.

Carlos Zeca har karantæne for FC København, som torsdag aften møder Malmö FF i Europa League.

FCK-træner Ståle Solbakken har valgt at lade Nicolaj Thomsen starte på den centrale midtbane i stedet for grækeren, der har spillet samtlige FCK's 32 betydende kampe i denne sæson.

Rasmus Falk har fået rollen ved siden af Thomsen på den centrale midtbane.

Desuden stiller FCK op med midtbanespilleren Robert Mudrazija i højre side af midtbanen mod Malmö FF.

Jens Stage er blevet klar til kampen, men midtbanespilleren begynder kampen på bænken.

I forsvaret er Andreas Bjelland foretrukket i stedet for Victor Nelsson, som for en sjælden gangs skyld er sat på bænken.

Ved siden af Bjelland er stopperen Sotirios Papagiannopoulos valgt som makker i det centrale forsvar.

FCK kan med en sejr eller uafgjort sikre sig avancement til næste års 16.-delsfinaler i turneringen.

På svenskernes mandskab er Anders Christiansen med på den centrale midtbane. Danskeren var syg og rejste ikke med truppen til København onsdag.

I stedet dukkede han op i den danske hovedstad torsdag og træder direkte ind i startopstillingen.

Også den danske stopper Lasse Nielsen, som scorede selvmål i den første kamp mod FCK, er med fra start.

Søren Rieks starter som den tredje dansker inde på venstrekanten på midtbanen for Malmö FF, mens backen Jonas Knudsen starter på bænken for svenskerne.

FCK stiller op med følgende 11 mod Malmö FF (4-4-2):

Karl-Johan Johnsson - Guillermo Varela, Sotirios Papagiannopoulos, Andreas Bjelland, Pierre Bengtsson - Robert Mudrazija, Rasmus Falk, Nicolaj Thomsen, Viktor Fischer - Pieros Sotiriou, Dame N'Doye.

Malmö FF stiller med følgende 11 spillere (4-4-2):

Johan Dahlin - Behrang Safari, Rasmus Bengtsson, Lasse Nielsen, Eric Larsson - Søren Riecks, Bonke Innocent, Anders Christiansen, Erdal Rakip - Arnór Ingvi Traustason, Markus Rosenberg.

Kampen mellem FCK og Malmö FF starter klokken 18.55.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om FCK-startopstillingen på FCK''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];