Annonce
Sønderborg

Solceller frikendt som brandårsag på Ahlmann-Skolen

Ahlmann-Skolen brændte sidst i maj. Foto: Timo Battefeld

Længe var solceller mistænkt for at være årsag til den store ildebrand på Ahlmann-Skolen lørdag 26. maj, men solcellerne var ikke årsag til branden. Det slår Syd & Sønderjyllands Politi fast efter de brandtekniske undersøgelser er afsluttet.

Annonce

Sønderborg: Det var elektriske installationer under taget på den fløj af Ahlmann-Skolen, der brændte lørdag 26. maj tidligt om morgenen. Men det var ikke solcellerne på taget, som Syd- & Sønderjyllands Politi ellers tidligt rettede mistanken mod. Det står klart efter, at politiets brandtekniske eksperter har afsluttet de tekniske undersøgelser af brandstedet.

- Branden er ikke påsat, og det er ikke i solcellerne, ilden er opstået. Det er i installationer, der løber under taget, fortæller politikommissær Jens Peter Rudbeck, der er leder af lokal efterforskning i Sønderborg for Syd- & Sønderjyllands Politi.

Klokken 07.42 lørdag 26. maj lød alarmen, at Ahlmann-Skolen i centrum af Sønderborg stod i flammer. Brandbiler, stigevogne og vandvogne fra hele Sønderborg Kommune og Sønderborg Lufthavns brandvæsen kom til stedet, hvor 40 brandfolk kæmpede med flammerne. Heldigvis bredte ilden sig ikke fra den nyere fløj, hvor klub og specialklasser holdt til, og til den gamle skolebygning ud mod Kongevej.

Specialklasserne har vi fundet plads til andre stedet på skolen, og klubben for de elever i 3. - 6.-klasserne har vi genhuset i den tidligere privatskole på Voldgade, hvor kommunen har lejet sig ind.

Andrea Steffensen, skoleleder
Brand på Ahlmann Skolen i Sønderborg.Foto: Timo Battefeld
Annonce

Flyttet til Voldgade

En tyk hvid røg lå over den ellers solbeskinnede midtby langt opad dagen. I første omgang mente Sønderborg Brand & Redning, at der var styr på ilden, men så tog den fart på loftet under taget, hvor det var svært for brandfolkene at komme ind under på grund af de mange solceller. 80-85 procent af skolens elever holder til i andre lokaler og er på den måde ikke berørt af ildebranden.

- Specialklasserne har vi fundet plads til andre stedet på skolen, og klubben for de elever i 3. - 6.-klasserne har vi genhuset i den tidligere privatskole på Voldgade, hvor kommunen har lejet sig ind. Så må vi se, hvad der bliver løsningen på lang sigt, siger skoleleder Andrea Steffensen.

Kommunaldirektør Tim Hansen har tidligere til JydskeVestkysten fortalte, at kommunen arbejder på at finde en løsning til efter sommerferien.

Brand på Ahlmann Skolen i Sønderborg.Foto: Timo Battefeld
Brand på Ahlmann Skolen i Sønderborg.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Annonce