Annonce
112

Soldaterskoven lægger jord til mountainbikeløb

Over 100 mountainbikere forventes at deltage i mountainbikeløbet SYDCUP MTB 2019 i Soldaterskoven den 11. september. Foto: Tønder Cykel Motion
Onsdag kan man komme til mountainbikeløb i Soldaterskoven, når Tønder Cykel Motion inviterer til SYDCUP MTB 2019.

TØNDER: Onsdag den 11. september afholdes der SYDCUP MTB 2019, som er et løb for mountainbike-ryttere. Det finder sted på MTB-sporet i Soldaterskoven. Sporet er 6,2 kilometer langt, og løbet er sat til at vare 65 minutter.

Finn Lausten fra Tønder Cykel Motion forventer, hvis vejret er godt, mellem 130 og 150 deltagere til løbet fra både Tyskland og hele Sønderjylland. Ved løbet vil de 40 hurtigste blive sendt afsted først, hvorefter de resterende bliver sat i gang. De deltagende kan forvente en flad, men ikke desto mindre udfordrerende bane.

- Det er en anden type MTB, end det for eksempel er ovre på østkysten, hvor der er mere bakket. Vi har ikke mange højdemeter her i Tønder, men det er et meget teknisk spor. Et spændende spor, hvor man skal koncentrere sig. Vi har lavet en masse udfordringer, hvor man skal holde opmærksomheden på vejen, så man ikke kører galt. Nogle steder er der meget smalt, lyder det fra Finn Lausten, der er tovholder for MTB-sport i Soldaterskolen under Tønder Cykel Motion.

Annonce

Pølser, kaffe og kage

Startskuddet til løbet lyder klokken 18. Har man lyst til at overvære arrangementet som publikum, er man velkommen i skoven, hvor der vil være afmærket, hvor man må gå.

Før løbet starter, kan man købe en pølse hos en opstillet pølsevogn, og efter løbet vil der være kaffe og kage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce