Annonce
Vejen

Solen skinner altid i Vejen

Vejret viste sig fra sin bedste side lørdag formiddag, og flere brugte derfor lidt tid på at sidde på rådhuspladsen og nyde solens stråler. Foto: Dorthe Andresen
Lige fra morgenstunden lørdag var der flere, der havde fundet vej til midtbyen i Vejen, hvor de lagde ud med gratis rundstykker og lidt kaffe til at skylle efter med.
Annonce

Vejen: Den skinnede ikke fra en skyfri himmel, solen, men den sørgede i hvert fald for at kaste varm glans over rådhuspladsen i Vejen, hvor flere var mødt frem allerede fra morgenstunden.

Belønningen for det tidlige fremmøde var nemlig gratis rundstykker og en kop kaffe til at skylle efter med.


Jeg synes, det er så hyggeligt. Det er tredje eller fjerde år, jeg er med til det. Og jeg nyder at hjælpe med det.

Lene Olesen


Det var Lene Olesen og datteren Camilla Olesen, der på vegne af Dansk Folkehjælp, havde taget opstilling på pladsen, hvor de stod klar til at lange frisksmurte rundstykker videre til de, der havde lyst.

Annonce

Det er hyggeligt

Og mor og datter, der stod behørigt i skyggen, hyggede sig.

- Jeg synes, det er så hyggeligt. Det er tredje eller fjerde år, jeg er med til det. Og jeg nyder at hjælpe med det, sagde Lene Olesen.

Lene Olesen og datteren Camilla Olesen, der lige er blevet student, sørgede for rundstykker og kaffe til de morgenfriske. Foto: Dorthe Andresen

Camilla Olesen har også været med tidligere, og hun synes - ligesom sin mor - at det er hyggeligt at være afsted.

Den 19-årige kvinde fik også mange lykønskninger med på vejen, for den flotte studenterhue indikerede, at hun fornylig har afsluttet sin uddannelse. Hun har læst HF og vil nu gerne læse videre på pædagogseminariet i Kolding.

Annonce

Ferielæsning og brætspil

En af de butikker, der har haft og forventer en fortsat travl tid, er Bog & Idé, hvor indehaver Klaus Kristensen har den fineste udsigt til både bystrand og glade gæster.

Han ved om nogen, hvad underholdningen i mange ferieramte hjem vil være.

Klaus Kristensen, indehaver af Bog & Idé, har haft mange kunder forbi, der skulle have både læsestof, ting til vandleg og brætspil med til sommerferien, der for de flestes vedkommende holdes i Danmark. Foto: Dorthe Andresen

- Vi har haft travlt, for folk har skullet have noget med til ferielæsning, til vandleg, brætspil og puslespil, fortalte Klaus Kristensen, der har alle medarbejdere tilbage i butikken, efter at bemandingen i den første tid efter corona-nedlukningen var delt op, så ikke alle var på arbejde på samme tid.

- Men nu er alle tilbage. Det har de været de sidste tre uger, sagde Klaus Kristensen, der synes, at de kunder, der kommer i hans butik, er gode til stadig at huske at passe på hinanden og holde afstand.

Annonce

Et samlingssted

Han glæder sig også over, at rådhuspladsen med bystranden er blevet et sted, hvor folk tit mødes og hygger sig i hinandens selskab.

Skulle solen på himlen være fraværende, så har handelsstandsforeningen sørget for, at indtil flere glade sole sender varme smil til de, der går forbi. Foto: Dorthe Andresen

- Når vejret er godt, er det blevet samlingspunktet. Jeg tror, at det er tredje sæson, og det er bare en succes. Det giver et dejligt miljø, sagde Klaus Kristensen.

Og skulle solen på himlen en enkelt gang blive væk bag skyer, så har handelstandsforeningen sørget for at hænge farvestrålende sole op i lygtepælene, hvor de, der kommer forbi, bliver mødt med varme sommersmil. Så uanset hvordan sommeren måtte blive, så skinner solen altid i Vejen.

Bystranden var for en stund omdannet til en petanquebane, da medlemmer af Vejen Petanque Bowl kastede kugler. Det var dog lidt udfordrende i det dybe strandsand, men det tog alle med højt humør. Foto: Dorthe Andresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mand på el-skateboard ramt af bil

Aabenraa

Nye børneaktiviteter i Aabenraa

Danmark

Vi er i kamp mod uret!

Annonce