Annonce
Tønder

Solen skinner på nyt legeland i Arrild

Kaj Mamsen, en af initiativtagerne til det nye legeland i Arrild og bureauchef Sol og Strand Rømø, Hanne Meyer. Privatfoto
Sommerhusudlejningsbureauet Sol og Strand donerer 25.000 kroner til et nyt legeland i ved Arrild Svømmehal.
Annonce

Arrild/Rømø: Sol og Strand Feriehusudlejning uddeler hvert år penge fra initiativet ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning” til lokale projekter. I år hentede et projekt om etablering af et nyt legeland i Arrild den største opbakning, da sommerhusejerne skulle afgive deres stemme på i alt tre nominerede projekter. Dermed er der en økonomisk håndsrækning på 25.000 kroner på vej til projektet, og det glæder Kaj Mamsen fra projektgruppen.

- Det er en stor hjælp for os - nu kan vi for alvor komme i gang med arbejdet, siger Kaj Mamsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Bred opbakning

En projektgruppe bestående af blandt andre Kaj Mamsen fra Arrild Ferieby Center, formanden for skolebestyrelsen på Arrild Privatskole, formanden for grundejerforeningen i Arrild Ferieby og ejeren af Arrild Ferieby Camping arbejder på at realisere legelandet, som har en budgetramme på fem millioner kroner.

- Tanken er, at legelandet skal være for et tilbud for alle, og jo flere vi er, des nemmere er det at få rejst den nødvendige økonomi, siger Kaj Mamsen.

Annonce

Aldersopdelt legeland

Legelandet etableres i en hal på 1000 kvadratmeter, som skal indeholde aldersopdelte aktivitetsområder.

- Vi har ladet os inspirere af andre legelande blandt andet i Varde og i Hostrup, og vi er overbevidste om, at legelandet bliver et aktiv for både lokalbefolkning og for turister, siger Kaj Mamsen, der vurderer, at projektet er klart indenfor de næste par år.

- Vi skal nu i gang med at søge fonde og landdistriktsmidler, så vi kan få finansieringen på plads, siger han.

Annonce

De to øvrige får også håndsrækning

Der uddeles i alt 50.000 kroner fra Sol og Strand Rømø, og de to øvrige nominerede får hver 12.500 kroner. Ballum Idrætsforening får støtte til at få udvide deres aktivitetstilbud og ad den vej vil foreningen gerne medvirke til at få flere i gang med sport og bevægelse.


Vi er overbevidste om, at legelandet bliver et aktiv for både lokalbefolkning og for turister

Kaj Mamsen, medlem af initiativgruppen


Rømø Sejlklub får penge til at købe udstyr, der skal bruges til rengøring af stedets bådebroer og terrasser.

Sol og Strand har afsat i alt en million kroner til projekter i de 21 lokalområder, hvor virksomheden har kontor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce