Annonce
Sønderborg

Solist og dirigent på samme tid: Kolja Blacher gæster Sønderjylland

Mesterviolinisten Kolja Blacher gæster Sønderjyllands Symfoniorkester, hvor han både dirigerer og er solist. PR-foto

Aabenraa: Mesterviolinisten Kolja Blacher gæster Sønderjyllands Symfoniorkester med sit Play og Direct-koncept til to koncerter, hvor han er solist og samtidig dirigerer orkestret fra koncertmesterpulten.

Koncerterne finder sted henholdsvis torsdag 7. november kl. 20 på Harmonien i Haderslev og fredag 8. november kl. 20 i Koncertsalen Alsion i Sønderborg.

Denne gang er Mendelssohn og Tjajkovskij på programmet, og publikum kan især glæde sig til at opleve aftenens hovedperson spille Tjajkovskijs særdeles krævende og enormt populære violinkoncert.

Udover Tjajkovskij byder programmet på Mendelssohns koncertouverture Hebriderne og symfoni nr. 4, også kaldet ”Den italienske”.

Kolja Blacher har optrådt verden over med blandt andre Berliner Philharmoniker, Münchner Philharmoniker, Orchestra di Santa Cecilia og Baltimore Symphony Orchestra. Han bor i Berlin, hvor han ved siden af solistkarrieren er underviser på Hochschule für Musik ”Hanns Eisler”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce