Annonce
Haderslev

Solskinsdrømme: Syv områder udlægges til solenergi

Gram og Vojens Fjernvarme var blandt de første i Danmark til at benytte solfangere til opvarmning. De store solfangeranlæg ved Vojens og Gram kan nu få følgeskab af nye, store solcelleanlæg syv forskellige steder i Haderslev Kommune. Arkivfoto: Jacob Schultz
1155 hektar syv forskellige steder i Haderslev er udlagt til solenergianlæg. Styding, Kastrup Enge og Bevtoft kan få de største.

Mens strid vinterkulde hamrer løs og får alle til at skrue lidt ekstra op for varmen, er første skridt på vej mod etablering af store solcelleparker i Haderslev Kommune taget. Politikerne i udvalget for plan og miljø vedtog mandag et forslag til et kommuneplantillæg, der kan bane vej for større, fritstående solenergianlæg på samlet 1155 hektar rundt i kommunen.

Med baggrund i analyser af i alt 16 natur- og landskabsområder er syv arealer udpeget som egnede. Det drejer sig om 160 hektar ved Rovstrup og Krejsel nordøst for Haderslev. Det gælder også 72 hektar ved Simmersted, cirka 100 hektar ved Kastvrå, 226 hektar ved Styding, cirka 230 hektar på Kastrup Enge syd for Gram, cirka 202 hektar ved Bevtoft samt 165 hektar ved Lerte.

Arealerne har en størrelse, der kan muliggøre et til to større projekter for solenergianlæg inden for det enkelte areals afgrænsning.

Annonce

Rækkefølgen for planlægningen er første år: Rovstrup/Krejsel, andet år: Kastrup Enge og Kastvrå, tredje år: Simmersted og Styding samt fjerde år: Bevtoft og Lerte.

Inden planen sendes i offentlig høring, skal den godkendes af økonomiudvalget og byrådet.

Interessant

- Nu har vi udpeget en hel del områder og valgt en rækkefølge, som vi sender i otte ugers høring, siger formanden for udvalget for plan og miljø, Benny Bonde (LA), der betegner solenergianlæggene for interessante:

- De larmer ikke, og de genererer ikke nogen, og desuden kan man genbruge gamle solceller, så det er spændende.


De larmer ikke, og de genererer ikke nogen, og desuden kan man genbruge gamle solceller, så det er spændende.

Benny Bonde (LA), formand for udvalget for plan og miljø


Den kommende offentlige høring er en del af en større planstrategi, der gik i gang sidste sommer. På byrådsmødet i maj besluttede byrådet her at sætte gang i en planlægning efter igennem de seneste år at have modtaget en lang række henvendelser om muligheden for at etablere solenergianlæg  på fra 25 til 110 hektar i det åbne land. Samlet set var der i maj sidste år forespørgsler om inddragelse af arealer på cirka 350 hektar.

Annonce

Brug for mere strøm

Med udsigt til endnu flere varmepumper til opvarmning af boliger samt strøm til endnu flere el- og plugin-hybridkøretøjer bliver der da også brug for mere strømproduktion - set i lyset regeringens klimastrategi. Det nye kommuneplantillæg skal da også netop gøre det nemt for investorer at se, hvad kommunen vil og samtidig skabe tryghed for borgerne, så de i de kommende år kan forvente at se, hvor de store anlæg placeres.

Baggrund

Solenergi er en vedvarende energiform, som primært bruges på to måder:

Solfangere bliver brugt til at opvarme bygninger og til at producere fjernvarme, og solceller bliver brugt til at producere el.

I Haderslev Kommunes planlægning handler det primært om anlæg, der producerer el.

Solenergianlæg kan anses som tekniske anlæg, som ofte er meget arealkrævende.

Solenergianlæg har dog den fordel, at de hverken støjer eller lugter. Det skaber andre forudsætninger og muligheder i forhold til placering af anlæggene. En vigtig udfordring vil derfor oftest være at finde en velegnet placering i forhold til landskabet.

Solenergianlæg har en forventet levetid på 30-35 år.

Solpanelerne monteres på stativer, der bores ned i jorden. De er derfor nemme at fjerne igen. Når panelerne er sat op, græsses områderne i de fleste tilfælde med får og overgår til en slags ekstensiv landbrugsdrift. Stativer med solpaneler er op til fire meter høje fra terræn til toppen af panelerne.

Arealerne ved Simmersted og Kastvrå er foreslået medtaget, selv om de med de nye landskabsudpegninger i den kommende Kommuneplan 2021 vil være beliggende i områder, der bliver udpeget som bevaringsværdigt landskab. Det er her vurderet, at solenergianlæg med de rette foranstaltninger vil kunne integreres i landskabet uden at skæmme, og tilføre rekreativ merværdi. Arealet ved Simmersted vil komme til at ligge nær den kommende hærvejsmotorvej. For begge arealer vurderes endvidere muligheden for lokal forankring at være høj.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det fortsætter, selv om han er gået på pension

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Esbjerg

Bilfærge til Fanø sat ud af spillet: Passagerfærge sat ind

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Lokale virksomheder leder forgæves efter arbejdskraft. Direktør: Udenlandsk arbejdskraft en nødvendighed

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Annonce