Annonce
Varde

Som brødre vi dele – V og A tager det hele

Niels Christiansen, Det Konservative Folkeparti, Varde Byråd. PR-foto


Annonce

På seneste møde i Plan- og Teknikudvalget satte Venstre og Socialdemokratiet sig enevældigt på bevillingen til nye cykelstier og det blev 2. gang, at Outrup blev hindret på målstregen i at få sin cykelsti.

Valget stod mellem en cykelsti ved Skovlund og en cykelsti ved Outrup. Tillykke til Skovlund, som trak det længste strå. Det skete fordi de to partier desværre nedprioriterede de kriterier, som gennem alle årene har været udgangspunktet for byrådets prioritering af nye cykelstier. Kriterier om blandt andet trafikfare, antal cyklister, økonomi og omfanget af anden medfinansiering (f. eks i form af vederlagsfri afståelse af jord, frivillig arbejdskraft, statsmidler med mere. Eksempelvis ville Outrup cykelstien kunne komme endnu flere skolebørn til gavn end i Skovlund. Og Outrup havde et grydeklart projekt klar, hvor alle lodsejertilsagn og frivillig arbejdskraft var til stede i fuldt mål.

Det Konservative Folkeparti under rigtig gerne både Skovlund og Outrup en cykelsti. Af nødvendig loyalitet mod byrådets aftaler og praksis på cykelstiområdet fastholdt jeg imidlertid ønsket om først at tilgodese Outrup, fordi projektet ved Outrup i større grad end Skovlund opfylder de aftalte kriterier.

I lighed med ønsket fra udviklingsrådene i Skovlund/Ansager og Ølgod så ville C gerne medvirke til, at der ved de kommende budgetforhandlinger blev fundet midler til Skovlundstrækningen. Derfor er det et Konservativt håb, at A og V vil træde tilsvarende til, når der ved de snarlige budgetforhandlingerne skal findes penge til Outrup.

Tillykke til Skovlund og et stort ønske om en god sommer til alle – med og uden cykel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mand på el-skateboard ramt af bil

Aabenraa

Nye børneaktiviteter i Aabenraa

Danmark

Vi er i kamp mod uret!

Annonce