Annonce
Vejen

Som et strejf af en dråbe...

Forfatter Jens Andersen besøgte Kim Larsen syv gange, inden Larsen døde, og det blev der en spændende bog ud af med titlen "Kim Larsen, Mine unge år". Ved foredraget læste han op fra bogen, og højskolelærer, visesanger og komponist Kristian la Cour spillede til de Kim Larsen-sange, der blev sunget. Pressefoto
Kim Larsens liv blev muntert og levende beskrevet på Askov Højskole, hvor Larsens fundament i sin tid blev lagt.

ASKOV: En historisk ring blev sluttet, da Askov Højskole mandag eftermiddag lagde lokaler til et spændende og informativt foredrag om Kim Larsens liv.

Foredraget blev leveret af den kendte forfatter Jens Andersen, som har skrevet en bog om Larsens unge år. Hans beretninger blev smukt akkompagneret af visesanger og komponist Kristian la Cour, som underviser på Askov Højskole. Jens Andersen og Kristian la Cour har fået et samarbejde op at stå, der har resulteret i foredrag, leveret for fulde huse flere steder i landet.

Samspillet omkring disse foredrag er indøvet på Askov Højskole, og mandag blev det hele præsenteret i en fyldt teatersal i forbindelse med det populære kurs "Midsommer i Askov".

Annonce
Opholdet på Askov Højskole prægede Kim Larsen på mange måder, og han vedblev at være taknemmelig for opholdet hele sit liv.

Jens Andersen, foredragsholder og forfatter

Det begyndte i Askov

Askov Højskole havde en stor betydning i Kim Larsens liv.

Hans forældre mødte nemlig hinanden under et ophold på højskolen, og den kendte gavflab blev - på moderens opfordring - elev på Askov Højskole i 1964-65.

- Opholdet på Askov Højskole prægede Kim Larsen på mange måder, og han vedblev at være taknemmelig for højskoleopholdet hele sit liv, fortalte Jens Andersen i et interview med JydskeVestkysten, kort før foredraget gik i gang.

I interviewet bemærkede han, at Kim Larsen gik efter at være den skjald, man ser på ryggen af højskolesangbøgerne, og at han ikke brød sig om at blive kaldt hverken folkehelt eller nationalskjald.

I Larsens køkken

Under foredraget fik de mange hundrede fremmødte et kærligt indblik i Larsens liv.

De hørte om en mand, som nød at læse tykke romaner og hadede small-talk. Om et religiøst menneske, der elskede at fortælle med en bundløs veloplagthed. Et menneske, som insisterede på at tage den tid, fortællingerne tog, og som i starten af sin ungdom var frygtelig genert men fik lært "det der med kvinder" og endte med at have tre forskellige ægteskaber og blive far til seks børn.

De hørte også, at Kim Larsen var et B-menneske af Guds nåde og hverken havde telefon eller gik på nettet.

Jens Andersen læste flere gange op af sin bog og beskrev i foredraget detaljeret og livagtigt, hvordan det havde været at sidde i Larsens køkken og bladre i gamle, velbevarede familiealbum og høre Kim Larsen fortælle om et levet liv, med den for Larsen så velkendte lethed og lune.

Samme lethed og lune prægede foredraget, idet Jens Andersen på ingen måde lagde skjul på, at Kim Larsen hele livet gjorde brug af muntre lystløgne.

Kristian la Cours lethed på tangenterne skabte en lystig stemning under de ti udvalgte Kim Larsen-sange, som de fremmødte blev bedt om at synge, og sangens toner løftede sig hurtigt op imod loftet.

Tonerne dansede ud gennem de sommeråbne vinduer på den højskole, hvor en mand engang mødte en kvinde, og hvor livets melodi begyndte for en lille purk, der hele sit liv gav og gav af sine ord og sin musik, og som har givet os ikke blot mange minder men også livsviden i form af poesi, der ligner banaliteter men i virkeligheden indeholder så meget mere.

Tonerne fra eventyret om Kim Larsen lagde sig ubemærket på den regnvåde græsplæne uden for højskolen - som et strejf af en dråbe...

Forfatter Jens Andersen havde i pausen travlt med at sælge og signere bøger. Mange af de fremmødte ville nemlig hjem og læse om Kim Larsens unge år. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce