Annonce
Sønderborg

Somalier udeblev fra retten i ankesag om seksuelt overgreb

Vestre Landsret kom ikke til at afsige dom over en somalier, der var tiltalt for et seksuelt overgreb i Sønderborg i marts 2017, da manden gennem lang tid er udeblevet fra retsmøderne. Foto: Landsretten
Landretten skal afgøre, om en sag om seksuelt overgreb kan gå videre uden tiltaltes tilstedeværelse, da han ikke er mødt op i retten de sidste halvandet år.

SØNDERBORG: En 42-årig somalier mødte onsdag ikke op i landsretten, da en ankesag om et seksuelt overgreb i Sønderborg var berammet til votering og domsafsigelse. Somalieren og en landsmand, der var tiltalt for at have medvirket til at overmande pigen i Sønderborg i marts 2017, blev frikendt i byretten, hvorefter anklagemyndigheden ankede blandt andet med krav om udvisning.

Sagen drejer sig om en ung kvinde, der lørdag 4. marts 2017 på vej hjem fra en bytur i Sønderborg blev antastet af to afrikanske mænd, der råbte ad hende ud for asylcentret på kasernen. Kort efter blev hun slæbt ind i et grønt område ved Sct. Marie kirke, hvor hun har forklaret, hun blev udsat for et seksuelt overgreb. Ifølge anklageskriftet blev kvinden holdt fast af den 42-åriges kammerat, mens han selv forsøgte at tiltvinge sig et blowjob - oralsex. Det lykkedes pigen at sparke den ene af de to mænd og slippe fri, hvorefter hun fik fat i en taxi, der kørte hende hjem. De to somaliske mænd blev tiltalt for seksuelt overgrab mod kvinden. De boede på kasernen i Sønderborg. Den hovedtiltalte har siden boet på asylcentret i Hanstholm, men har indtil videre ikke givet møde i landretten. Ingen kender hans nuværende opholdssted.

Anklagemyndigheden har anket frifindelsen af hovedtiltalte, der heller ikke mødte ind i landretten ved første retsmøde i januar 2018. Der blev afsagt en anholdelsesbegæring, og sagen blev udsat. Det blev den igen onsdag halvandet år efter første retsmøde.

Frifindelsen i byretten skyldtes stor usikkerhed om, hvor vidt politiet havde fundet de rigtige gerningsmænd. Den anden tiltalte var en dengang 27-årig landsmand, der var værelseskammerat med den nu forsvundne somalier på asylcentret. Den 27-årige blev frikendt, fordi han havde et alibi, da han på gerningstidspunktet sad på asylcentret og chattede med en pige i England på sin computer.

Annonce

Beviser ikke tunge nok

Den 42-åriges DNA blev fundet på den overfaldne piges frakkeærmer, og tæt på gerningsstedet blev der fundet en øldåse og et cigaretskod med tiltaltes DNA. Det fremgik af byrettens behandling af sagen. Tiltalte blev også set på et overvågningskamera ved en hæveautomat i nærheden, men byretten fandt altså ikke af den grund, det med usvigelig sikkerhed var bevist, han var gerningsmanden. Han forlod derfor retten som en fri mand.

Frifindelsen skete også, fordi kvinden havde udvist usikkerhed i udpegningen af gerningsmænd i politiets fotomappe, og at hendes beskrivelse af tiltalte og dennes påklædning ikke passede med billeder fra overvågningskameraet.

- Statsadvokaten voterer, om sagen kan køre videre uden tiltaltes tilstedeværelse. Det har jeg protesteret imod, siger forsvarer Palle Niss, der heller ikke har set sin klient i meget lang tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce